Hash og hårde stoffer

ACT ON IT D:R:U:G:S er et teaterforedrag med fokus på at forebygge brug af hash og hårde stoffer

Mere viden

På Skolebyrådsdagen i 2015 bad eleverne i 9. klasse om at få mere viden om hash og hårde stoffer. Det forslag har politikkerne i Gladsaxe taget til sig, og de har besluttet, at unge i 9. klasse skal have information om konsekvenserne ved at ryge hash og eksperimentere med stoffer. I løbet af september måned 2016 vil alle elever, som går i 9. klasse i Gladsaxe se ACT ON IT med fokus på hash. Teaterforedraget er obligatorisk for 9. klasserne.

 

ACT ON IT D:R:U:G:S

Teaterforedraget ACT ON IT er en ny måde at kommunikere på. Ved at bruge en blanding af fiktion, journalistik og teater kommer budskaberne ud til eleverne med en større påvirkningskraft og relevans. Med teatrets virkemidler kommer eleverne til at indleve sig i to brødre og et valg som får konsekvenser for dem begge. De møder Jacob, der fortæller sin personlige historie. I løbet af teaterforedraget kommer eleverne tæt på at forholde sig til de valg, de står overfor i forhold til hash og hårde stoffer. Målet med teaterforedraget er at få de unge til at træffe et aktivt valg om at sige nej til hash og hårde stoffer.

ACT ON IT D:R:U:G:S er en rå fortælling, der er skrevet af manuskriptforfatter & journalist Frida Paustian.

D:R:U:G:S er instrueret af Kim Dambæk – og foruden Jakob møder vi behandler Nikolaj Schierning & 1.reservelæge, ph.d. Bjørn H. Ebdrup

 

 

 

 

ACT ON IT er udviklet af Gladsaxe Kommune i samarbejde med ACT ON IT ved skuespiler Thomas Milton.

 

 

Tager pladsen i din hjerne

Hør om hvordan hash påvirker din evne til at huske og lære nyt.
Nikolaj Schierning fortæller.

Se klippet her

Stor risiko ved stoffer

Du gambler med både din Psyke og din fysik når du tager stoffer.
Bjørn H. Ebdrup fortælle.

Se klippet her
Teaterforedrag - ACT ON IT