Søskendegaranti i folkeskolen

Der er søskendegaranti i Gladsaxe Kommune. Det betyder, at børn med søskende på anden skole end distriktsskolen til og med 6. klassetrin i indskrivningsåret (2018/2019), som udgangs­punkt har ret til at blive optaget på denne.

Byrådet besluttede 11. november 2015 at genindføre søskendegarantien fremadrettet på de skoler, hvor den er fraveget. Dette betyder, at mindre søskende til børn indskrevet i børnehaveklassen fra skoleåret 2016/2017 har søskendegaranti.
De tidligere besluttede fravigelser i søskendegarantien gælder dog fortsat, se nedenfor.

Har man således en større søskende gående i en af nedenstående skoler, og denne er indskrevet i den periode, hvor søskendegarantien er fraveget, kan man derfor ikke været garanteret en plads på den pågældende skole til mindre søskende, såfremt man ikke er bosiddende i distriktet.

Nedenfor kan I læse nærmere omkring de enkelte skoler, og hvilken betydning fravigelser har haft for den enkelte skole:

Bagsværd skole

Der er ingen søskendegaranti for yngre søskende til børn, der er bosiddende uden for distriktet og er indskrevet på Bagsværd skole fra og med 13.12.2011 enten i børnehaveklassen eller på et andet klassetrin.

Mindre søskende til børn, der er indskrevet i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2016/2017, vil have søskendegaranti.

Gladsaxe skole

Der er ingen søskendegaranti for yngre søskende til børn, der er bosiddende uden for distriktet og er indskrevet på Gladsaxe skole fra og med 13.12.2011 enten i børnehaveklassen eller på et andet klassetrin.

Mindre søskende til børn, der er indskrevet i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2016/2017, vil have søskendegaranti.

Buddinge skole

Der er ingen søskendegaranti for yngre søskende til børn, der er bosiddende uden for distriktet og er indskrevet på Buddinge til skoleåret 2014/2015.

Mindre søskende til børn, der er indskrevet i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2016/2017, vil have søskendegaranti.

Stengård skole

Der er ingen søskendegaranti for yngre søskende til børn, der er bosiddende uden for distriktet og er indskrevet i børnehaveklasserne på Stengård skole til skoleåret 2010/2011. Det samme gælder for børn fra andre distrikter optaget på Stengård skole fra og med 14.06.2011 enten i børnehaveklassen eller på et andet klassetrin.

Mindre søskende til børn, der er indskrevet i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2016/2017, vil have søskendegaranti.

Søborg skole

Der er ingen søskendegaranti på Søborg skole for yngre søskende til børn, der er bosiddende uden for distriktet og er indskrevet i børnehaveklasserne på Søborg skole til skoleåret 2012/2013. Det samme gælder for børn fra andre distrikter optaget på Søborg skole fra og med 10.04.2012 enten i børnehaveklassen eller på et andet klassetrin.

Mindre søskende til børn, der er indskrevet i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2016/2017, vil have søskendegaranti.

Skolestart