Arbejdsgrupper

Fire arbejdsgrupper i Fremtidens Skole: "Læringsmiljø", "Skolestruktur", "21. århundredes kompetencer" og "Økonomi og Drift"

Der er nedsat fire arbejdsgrupper, hvis opgave har været at drøfte, hvad vi forstår ved det 21. århundredes kompetencer, hvilke overvejelser vi skal gøre os, hvis vi vil indrette skolerne, så indretningen af læringsmiljøer og udnyttelsen af skolestruktur og kapacitet støtter læring bedst muligt, og hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være af konkret tiltag i forhold til dette.

Økonomigruppen kommer først i arbejde i de senere faser, når der skal laves beregninger på nogle af de konkrete forslag. De resterende tre arbejdsgrupper har hen over efteråret 2016 holdt møder, drøftet forskellige temaer inden for emnerne og diskuteret de mange input fra de underarbejdsgrupper, der er knyttet til hver arbejdsgruppe.

Herunder følger en beskrivelse af de tre ud fire gruppers arbejde. 

Arbejdsgruppen Læringsmiljø

Arbejdsgruppens medlemmer

Næstformand i Gladsaxe Lærerforening Lone Hegn
Faglig sekretær i BUPL Randi Tielbo
Skoleleder Annette Smidt Jørgensen, Enghavegård Skole
AC fuldmægtig Emil Bagger Nielsen, Økonomi og Analyse

Formand: Teamleder Kirsten Haase, Skoleafdelingen
Koordinator: Konsulent Dorte Mondrup, UK Gladsaxe
Koordinator: Teamleder Maj-Brit Frisk Sørensen, Skoleafdelingen

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen har udarbejdet en række strategiske pejlemærker for, hvordan skolestrukturen kan udvikles, så den understøtter folkeskolereformen, synlig læring og arbejdet med det 21. århundredes kompetencer. Der arbejdes med, hvordan skolernes fysiske læringsmiljø kan udvikles, så det understøtter elevernes læring og udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Læringsmiljø skal i denne forstand opfattes bredt og kan både være på skolen, men også i alliancer med lokalsamfund, virksomheder, foreninger og de faciliteter, lokalområdet byder på. Læringsmiljøet skal i denne forbindelse også opfattes som både det fysiske og det digitale læringsmiljø, digitaliseringen i samfundet har medført. Læringsmiljøet skal bidrage til, at eleverne kan lære at lære mere, at de kan lære på en måde, så de udvikler 21. århundredes kompetencer, og sidst men ikke mindst, så de vedholdende er motiverede for at lære.

Proces

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de seks kompetencer, som arbejdsgruppen ”Det 21. århundredes kompetencer” arbejder med og stillet spørgsmålet: ”Hvordan kan det fysiske læringsmiljø på eller uden for skolerne bidrage til, at elever får de bedste betingelser for deres læring?”. Gruppen har desuden diskuteret, hvordan et ændret læringsmiljø kan skabe bedre rammer for medarbejdernes arbejde med elevernes læring.

En skole for alle

Arbejdsgruppen har i sine diskussioner lagt vægt på at lave pejlemærker, der dækker alle skolens elever. I vil derfor ikke finde pejlemærker, der specifikt retter sig mod bestemte elevgrupper, men derimod pejlemærker, der sigter mod at skabe et læringsmiljø for alle. Der skal blandt andet være valgmuligheder for den enkelte elev (hvad enten valget træffes alene eller med en voksen), således at eleven for eksempel får mulighed for at skifte mellem forskellige arbejdspladser efter behov. Nogle har brug for ro og at sidde på en stol, mens andre ønsker at være tæt på andre og at kunne bevæge sig uden af forstyrre, for eksempel ved at ligger på gulvet.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de har set som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Se bidrag til arbejdsgrupperne fra underarbejdsgrupper og diverse fora her

Arbejdsgruppen skal støtte udviklingen i Gladsaxe Kommunes skolevæsen, så børn og unge tilegner sig de kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Det gør arbejdsgruppen ved at bidrage til grundlaget for de strategiske pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalgetskal vedtage i april 2017.

Arbejdsgruppen Skolestruktur

Arbejdsgruppens medlemmer

Formand for GLF Thomas Agerskov
Faglig sekretær BUPL Randi Tielbo
Formand for skolelederforeningen Johan Rønne
Vicedirektør Ingelise Damm
Ungechef Brian Brønd
Teamleder Økonomi & Analyse Thomas Gjedde

Formand: Skolechef Michael Mariendal
Koordinator: Konsulent Kirsten Tuxen Romsdal, Kultur, Fritid og Unge
Koordinator: Konsulent Vibeke Schneider, Børne- og Kulturforvaltningen

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen har udarbejdet en række strategiske pejlemærker for, hvordan skolestrukturen kan udvikles, så den understøtter folkeskolereformen, synlig læring og arbejdet med det 21. århundredes kompetencer. Der arbejdes blandt andet med, hvordan skolerne kan blive fagligt og socialt bæredygtige og økonomisk robuste. Arbejdsgruppen vil også se på, hvordan skolernes og skoleklubbernes fysiske rammer kan hænge bedre sammen, så de samlede kompetencer og faciliteter udnyttes tværgående.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de ser som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal kunne trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Proces

Arbejdsgruppen har drøftet forskellige temaer og fremlagt data, som har ført til de strategiske pejlemærker. I begyndelsen følte gruppens medlemmer hinanden noget på tænderne i forhold til valg af temaer, men det lykkedes at udarbejde en række strategiske pejlemærker, som er gennemdrøftet i arbejdsgruppen og som alle medlemmer er enige i. Feedback fra de andre grupper, input fra elevrådsdag og visionsværksted med mere har indgået i gruppens arbejde.

Arbejdsgruppen Det 21. århundredes kompetencer

Arbejdsgruppens medlemmer

Formand for skolebestyrelse Torsten Laursen, Søborg skole
Skoleleder Carsten Bott, Grønnemose Skole
Områdeleder Marianne Milbo, Dagområdet
Faglig leder Henning Neerskov, Ungeområdet
Leder Kristina Velser, Gladsaxe Pædagogiske Videncenter

Formand: Teamleder Kirsten Haase, skoleafdelingen
Koordinator: Konsulent Marie Fjordside, skoleafdelingen

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen støtter udviklingen i Gladsaxes skolevæsen i forhold til, at børn og unge tilegner sig de kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Det gør arbejdsgruppen ved at bidrage til grundlaget for de strategiske pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalget skal vedtage i april 2017. Arbejdsgruppen skal understøtte, at børn, unge, ledere og medarbejdere er med til at udvikle skolevæsenet i lyset af det 21. århundredes kompetencer. Gruppen skal indarbejde de input, de får fra underarbejdsgrupperne, i en række strategiske pejlemærker.

Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper og inviteret underarbejdsgrupperne til at bidrage med deres viden, erfaringer og synspunkter i forhold til, hvilke kompetencer de ser som nødvendige at udvikle, hvis vores elever skal kunne trives og klare sig godt i et fremtidigt samfund.

Se bidrag til arbejdsgrupperne fra underarbejdsgrupper og diverse fora her

Arbejdsgruppens leverancer

  • Pejlemærker til udviklingen af den pædagogiske praksis i forhold til at imødekomme 21. århundredes kompetencer, herunder forståelsen af et digitalt understøttet læringsmiljø
  • Beskrivelse af de problemstillinger, der kan være i forhold til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer og Folkeskoleloven
  • Oplæg til projektgruppen om opstilling af et pejlemærke i forhold til arbejdet med den pædagogiske praksis
  • Oplæg til projektgruppen om opstilling af et pejlemærke i forhold til at udvikle et digitalt læringsmiljø

21. århundredes kompetencer

Det 21. århundredes kompetencer er et begreb, der bliver brugt til at beskrive de kompetencer, fremtidens borger skal have for at kunne klare sig godt og bidrage positivt til samfundsudviklingen.

OECD’s definition er følgende:

“De færdigheder og kompetencer, unge mennesker vil få brug for for at blive effektive arbejdere i det 21. århundredes videnssamfund.”

En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet disse i deres uddannelsesstrategier. De fleste lande og organisationer bruger begrebet kompetencer, men der ligger implicit en forståelse af, at der også arbejdes med elevens mod og vilje til at turde begå fejl, lære noget nyt, samarbejde og deltage.

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i et kompetencesæt, som skolevæsenet i Ontario, Canada, har arbejdet med, fundet frem til beskrivelser af seks centrale kompetencer, som vi vægter udviklingen af:

  • Medborgerskab
  • Personlig karakter
  • Kommunikation
  • Samarbejde
  • Kreativitet (Både skabende og innovativ)
  • Kritisk tænkning

 

 

Fase 1