Alle børn skal lære mere

Reformens overordnede målsætning er at skabe et fagligt løft af folkeskolerne. Målet er at styrke indsatsen for at udvikle viden, rådgive, formidle og omsætte viden til en ændret praksis på skolerne - i alle deres rum, inde og ude. Der arbejdes med udviklingen af en faglig kvalitetsmodel for at sikre en endnu bedre kvalitet i undervisningen og et godt og udviklende undervisnings- og læringsmiljø. Skolerne vil arbejde tæt sammen, mens de kvalitetsudvikler undervisningen, og de vil løbende dele viden og erfaringer.

 

Læring og læringsgrundlag

Målet er også, at der i Gladsaxe udvikles et fælles pædagogisk læringsgrundlag, hvor lærere, ledere og pædagoger sammen udvikler, planlægger, tilrettelægger og laver læring for børnene.
Læringsgrundlaget handler om to dele: de elementer, der skal støtte målene i skolereformen og de, der skal udvikle en praksis, der tager udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer.

 

Eleverne inddrages i egne mål

Første del påbegyndes i foråret 2014, mens anden del skal udvikles over en treårig periode. De elementer, der skal startes er, at eleverne i højere grad skal inddrages og være medskabende, samtidig med at de har tydeligt differentierede læringsmål, og at lærere og pædagoger i fællesskab reflekterer over egen praksis. At et barn eller en ung selv ved, hvad han/hun skal lære og er med til at sætte sine egne mål betyder, at man har langt bedre muligheder for at læringen passer til det enkelte barn. Det er særligt vigtigt, da ”huller” i læringen kan gøre det meget vanskeligt for et barn at følge med.

Anden del af læringsgrundlaget tager afsæt i de mange gode erfaringer fra arbejdet med at styrke elevernes læring ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer. Der skal udarbejdes en metode, så både elever og lærere bliver bevidste om det enkelte barns styrker og potentialer med henblik på at skabe bedre læring og et bedre læringsmiljø på skolen.

 

Udskoling

I udskolingen, der omfatter 7., 8., og 9. klasse, er der øget fokus på elevernes fremtidsmuligheder. Disse klassetrin er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. En relativt stor gruppe elever har vanskeligheder med at finde den rette ungdomsuddannelse og gennemføre den. Reformen har til formål at imødekomme det nationale mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal give eleverne vejledning og kompetencer både i forhold til valg af ungdomsuddannelse, men samtidig også til at gennemføre den uddannelse, de vælger. Målet med reformen er at skabe en overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse samt at styrke fastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelsen.

Reformen imødekommer de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger ved, at eleverne får obligatoriske valgfag fra 7. klasse i stedet for 8. klasse. Det giver mulighed for at skabe profillinjer og andre nye tilbud til eleverne i udskolingen. Skolerne kan dermed foretage nye klassedelinger på baggrund af valget af fag.

Styrkelsen af den undervisning, der skal hjælpe eleverne til at træffe deres valg om uddannelses og arbejde (UEA-orientering), skal udfordre eleverne i forhold til uddannelsesvalg og samtidig give en bedre forståelse af arbejdsmarkedet, samt hvad de forskellige uddannelsesveje kan føre til. Ved at højne kvaliteten af uddannelsesvejledningen forventes der, at flere elever vil være i stand til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg samtidig med, at de vil gennemføre uddannelsen i direkte forlængelse af folkeskolen.

 

Fokus på særlige talenter

Skolerne i Gladsaxe kommune skal udfordre og udvikle alle elever for at nå målet om, at 95 procent af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette gælder også for de elever, der har et særligt talent – blandt andet inden for idræt eller musik. Reformen giver mulighed for oprettelse af eliteklasser i disse fag. Elever, der har særlig motivation, anlæg og interesse inden for et fag, kan på den måde videreudvikle sig sammen med andre unge, der har samme forudsætninger.

 

Digitalisering og nye muligheder for læring

Den nye skolereform bevirker samtidig et øget fokus på digitaliseringen af folkeskolerne. Det betyder, at der vil komme mere digital understøttelse af elevernes læring, digitale elevplaner og generelt et øget brug af de digitale hjælpemidler. Digitalisering giver både børn og voksne i skolen langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs. Digitaliseringen betyder også, at læringen i langt højere grad kan understøttes af billeder, film og lyd. Det kan have stor betydning for mange børn og unge, at de kan få valget mellem forskellige medier i deres arbejde, når de skal have ny viden, og når de selv skal formidle. Man taler om begrebet multimodalitet, som betyder, at man kan bruge flere kilder i for eksempel en tekst – den kan både ses og høres – sproget kan høres, mens det læses, fysikforsøget kan ses igen, og måske endda før det skal udføres. Digitalisering skal bruges med omtanke, men rummer mange nye muligheder, herunder også nye muligheder for at det enkelte barn kan bruge de kilder og det udtryk, der passer bedst til barnets egen læringsstil og læringstrin.

Et led i reformen og den "Fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015" er at afløse Skoleintra med en fælles brugerportal for elever mellem 0-18 år. Brugerportalen forventes at være klar til brug ved skolestart 2016. Elevplaner digitaliseres og erstattes af elevens udviklings- og uddannelsesplan. I 2014 kommer der en strategi for digitaliseringen af folkeskoleområdet, som skal understøtte målet om, at Folkeskolen skal udfordre eleverne og sørge for, at de bliver så dygtige som muligt. De digitale værktøjer har til formål at understøtte elevernes trivsel, læringsmål og læringsprocesser.

Skolereform