Alle børn skal lære mere

Reformens overordnede målsætning er at skabe et fagligt løft af folkeskolerne. Målet er at styrke indsatsen for at udvikle viden, rådgive, formidle og omsætte viden til en ændret praksis på skolerne - i alle deres rum, inde og ude. Der arbejdes med udviklingen af en faglig kvalitetsmodel for at sikre en endnu bedre kvalitet i undervisningen og et godt og udviklende undervisnings- og læringsmiljø. Skolerne arbejder tæt sammen, mens de kvalitetsudvikler undervisningen, og de deler løbende viden og erfaringer.

Læring og læringsgrundlag

Målet er også, at der i Gladsaxe udvikles et fælles pædagogisk læringsgrundlag, hvor lærere, ledere og pædagoger sammen udvikler, planlægger, tilrettelægger og laver læring for børnene.
Læringsgrundlaget handler om to dele: de elementer, der skal støtte målene i skolereformen og de, der skal udvikle en praksis, der tager udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer.

Eleverne inddrages i egne mål

Eleverne skal i højere grad inddrages og være medskabende, samtidig med at de har tydeligt differentierede læringsmål, og at lærere og pædagoger i fællesskab reflekterer over egen praksis. Når eleverne selv ved, hvad de skal lære og er med til at sætte egne mål har stor betydning for, at vi kan tilpasse læringen til den enkelte elev. 

Udskoling

I udskolingen, der omfatter 7., 8., og 9. klasse, er der øget fokus på elevernes fremtidsmuligheder, da det især er i de ældste klasser, vi kan påvirke elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. En relativt stor gruppe elever har vanskeligheder med at finde den rette ungdomsuddannelse og gennemføre den, og reformen har til formål at imødekomme det nationale mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal give eleverne vejledning og kompetencer, både i forhold til valg af ungdomsuddannelse, men samtidig også til at gennemføre den uddannelse, de vælger. Målet med reformen er at skabe en overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse samt at styrke fastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelsen.

Reformen imødekommer de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger ved, at eleverne får obligatoriske valgfag fra 7. klasse i stedet for 8. klasse. Det giver mulighed for at skabe profillinjer og andre nye tilbud til eleverne i udskolingen. Skolerne kan dermed foretage nye klassedelinger på baggrund af valget af fag.

Styrkelsen af den undervisning, der skal hjælpe eleverne til at træffe deres valg om uddannelses og arbejde (UEA-orientering), skal udfordre eleverne i forhold til uddannelsesvalg og samtidig give en bedre forståelse af arbejdsmarkedet, samt hvad de forskellige uddannelsesveje kan føre til. Ved at højne kvaliteten af uddannelsesvejledningen forventes det, at flere elever bliver i stand til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg, samtidig med, at de vil gennemføre uddannelsen i direkte forlængelse af folkeskolen.

Fokus på særlige talenter

Skolerne i Gladsaxe Kommune skal udfordre og udvikle alle elever for at nå målet om, at 95 procent af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette gælder også for de elever, der har et særligt talent – blandt andet inden for idræt eller musik. Reformen giver mulighed for oprettelse af eliteklasser i disse fag. Elever, der har særlig motivation, anlæg og interesse inden for et fag, kan på den måde videreudvikle sig sammen med andre unge, der har samme forudsætninger.

Digitalisering og nye muligheder for læring

Folkeskolereformen bevirker samtidig et øget fokus på digitalisering af folkeskolerne. Det betyder, at der er mere digital understøttelse af elevernes læring, digitale elevplaner og generelt et øget brug af de digitale hjælpemidler.

Digitalisering giver både børn og voksne i skolen langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs. Digitaliseringen betyder også, at læringen i langt højere grad kan understøttes af billeder, film og lyd. Det kan have stor betydning for mange børn og unge, at de kan få valget mellem forskellige medier i deres arbejde, når de skal have ny viden, og når de selv skal formidle.

Man taler om begrebet multimodalitet, som betyder, at man kan bruge flere kilder i for eksempel en tekst – den kan både ses og høres – sproget kan høres, mens det læses, fysikforsøget kan ses igen, og måske endda før det skal udføres. Digitalisering skal bruges med omtanke, men rummer mange nye muligheder, herunder også nye muligheder for, at den enkelte elev kan bruge de kilder og det udtryk, der passer bedst til elevens egen læringsstil og læringstrin.

Skoleportalen

Skoleportalen er Gladsaxe Kommunes digitale læringsplatform, som bruges af elever, lærere og pædagoger til udarbejdelse af læringsmål, rubrics, elevplaner, årsplaner, undervisningsforløb og portfolio. 

I Skoleportalen bliver elevplanerne løbende opdateret i forhold til tidligere, hvor lærerne skrev dem som en status én gang om året. Gennem skoleåret suppleres planerne med evalueringer fra undervisningsforløb, noter fra samtaler mellem en elev og lærer eller pædagog og opgaveafleveringer.

 

Skolereform