Søborg Skole

Hvordan har arbejdet med skoleudviklingsprojektet PALS ændret skolen? Og hvordan kan I bruge den læring til det videre arbejde med skolereformen?

Interview med Søborg Skoles ledelse

Johan Rønne, skoleleder, Gitte Friis, faglig leder, Nina Erslev, faglig leder, Line Rask, faglig leder, Bjarne Andersen, faglig leder for administration

Skoleledelsen fortæller om de store forandringer skolen er gået igennem i deres udviklingsarbejde omkring PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), og hvordan det arbejde kan bruges som en platform for arbejdet med realisering af den nye skolereform.

Hvordan har arbejdet med skoleudviklingsprojektet PALS ændret skolen? Og hvordan kan I bruge den læring til det videre arbejde med skolereformen?

Fra jeg til vi

”Det helt centrale er, at vi har fået skabt gode årgangsteam. Det at have et primært tilhørsforhold når man kommer på arbejde, at man ved, hvor man hører til, og føler sig som en del af et arbejdende fællesskab, det har stor betydning i den meget komplekse hverdag, man har som lærer og pædagog i dag. Alle medarbejdere er tilknyttet et årgangsteam og har møde hver uge, og fra ikke at have det, til at teamsamarbejdet fungerer nu, det er en gave. 

Vi har ændret mødestrukturen, så vi har et udvalg – store K, koordinationsudvalg – hvor der er repræsentation fra hvert årgangsteam, der mødes med ledelsen og diskuterer de store emner og ønskede forandringer. Så har vi et andet udvalg – lille K – hvor der er repræsentation fra hver årgang i en afdeling, der mødes med deres afdelingsleder.

PALS handler mest om de voksne

Vi brugte en del af vores første udviklingsår med PALS til at gå fra fokus på den enkelte medarbejders arbejdsopgaver, til at skabe en fælles skoleudvikling og fælles holdninger til det at undervise og til at lave god klasseledelse.
Sproget er vigtigt, når det handler om, hvad vi kan som skole, og hvordan vi skal udvikle os hver især og sammen. PALS handler egentlig ikke mest om børnenes adfærd. Det handler om de voksnes evne til at turde udfordre hinanden på hinandens praksis, omgangstone, omgangsform med børnene, og hvordan man tænker børn. Det bruger vi nu til at udvikle god klasserumsledelse, trivsel og synlige læringsmål for adfærd.
Der er masser af kraft i det at have et skoleomfattende projekt. Det at dyrke det fælles vi gennem fælles udviklingsdage, kurser og møder, det har gjort, at vi har været meget sammen og talt meget sammen om pædagogik.
Vi har fået en god samklang mellem, hvordan ledelsen taler om PALS og skoleudvikling, og hvordan medarbejderne taler om det, og det giver os et stærkt fælles udgangspunkt for vores videre pædagogiske arbejde.

Læringfra PALS med ind i skolereformen

Det er stadig en proces det med at tilsidesætte jeg’et og så sætte vi’et i stedet. Det at være tydeligere voksne, og det at kunne bede om hjælp, hvis man er ved at miste kontrollen, det frigiver energi til at sætte fokus på læring. Man kan sige at PALS skaber rum, tid og luft til læring, og så har PALS et positivt fokus. Vi forstærker det positive i en adfærd. Det kan også bruges i faglig læring. Vi giver jo aldrig et ”Godt Kort” uden at fortælle hvorfor. Kortet er bare toppen af isbjerget. 

I Gladsaxe Kommune skal skolerne arbejde med synlig læring baseret på Hatties forskning (se mere). Vi skal gøre det, vi ved virker og ikke det, vi synes virker for os som enkeltindivider. PALS har givet os på Søborg Skole en god værktøjskasse til det at skabe fælles fodslag, det at skabe tydelig klasseledelse, og det giver rum til nu at udvikle pædagogik med fokus på læring.


Klik på billedet for at læse hele tavlen

Når meget kommer udefra, er det vigtigt at starte indefra

Vi i ledelsen har været meget inspireret af Simon Sinek, der taler om, hvordan dygtige ledere kan skabe forandring (se mere). Simon Sineks pointe er, at man i forandringsprocesser er nødt til at tage udgangspunkt i hvorfor. I Gladsaxe Kommune er der stærk tradition for at politikere og forvaltning sætter dagsordenen, og derfor er det særlig vigtigt, at den lokale ledelse arbejder med at skabe et stærkt hvorfor, der er lokalt forankret. Hvorfor skal vi det på Søborg Skole? Hvorfor er vi noget særligt? Hvorfor tager vi herhen hver dag – elever, medarbejdere, ledere? Hvorfor giver det mening for forældre, at låne deres børn ud til os til skole og fritid? Osv.

Når meget kommer udefra er det vigtigt at starte indefra. Derfor har vi planlagt og gennemført en proces, hvor medarbejdere og bestyrelse og ledere har arbejdet sammen i en 15 mand stor arbejdsgruppe omkring skolereformen. Alle medarbejdergrupper – også klubpædagogerne – har været repræsenteret i gruppen, og der har også været deltagelse fra skolebestyrelsen. Alle skal være med til at skabe hvorfor, og så kan vi sammen gå i gang med hvornår og hvordan senere, ud fra en fælles forståelse og en fælles platform.

Vi har fx haft et seminar i år, hvor vi lavede visionsparløb. Alle medarbejdere og ledere var med på seminaret, og alle blev delt ind i par og sendt afsted for hver især at fortælle om en særlig god Søborg Skoleoplevelse fra det forgangne år. En stor narrativ øvelse, der kom 80-90 gode historier ud af. Bagefter sad 3 par sammen og fortalte historierne for hinanden og valgte den væsentligste i enighed. På den måde har vi samlet alt det, der er helt fantastisk ved Søborg Skole. Det har vi brugt til at lave en maggiterning (et koncentrat af det gode), og ud af det har vi skabt en vision for vores skole. Visionen er: Læring i sigte.


Reformprocessen

Vi har lige haft møde for alle skolens forældre omkring reformen. Her tog vi udgangspunkt i den realiseringsbeskrivelse for reformen, der er lavet af forvaltningen (se beskrivelsen), og fortalte om den og vores arbejde i reformarbejdsgruppen. Vi har nogle meget aktive forældre her på skolen, og mange har allerede budt sig til med tilbud om at bidrage med understøttende undervisning, forskønnelse af skolen og meget mere. Det skal vi diskutere, skolebestyrelsen skal sætte principper op for det, før vi går i gang. I maj måned går vi i gang med elevdialogen omkring reformen. Vi kan også høre, at en del elever er lidt bekymrede over de ting, de hører i pressen og andre steder. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved, så vi holder både møder med de enkelte klasser og elevrådsmøde om reformen.

Hvad er vi optaget af til næste år

Vi er fortsat optaget af PALS fordi det skaber gode muligheder for læring, og så skal vi i gang med digitalisering. Her har vi fået et tilbud om at være en del af et større forskningsprojekt – Technucation (http://technucation.dk) - om hvordan man bruger det, når man er en skole, der slet ikke har været vant til at bruge teknologi i undervisningen. Det er en professor, der tidligere har arbejdet sammen med Johan (Rønne, skoleleder red.), der gerne vil følge, hvordan man arbejder med at udvikle teknologiforståelse blandt børn og medarbejdere. Det er et 5-årigt projekt, der blandt andet undersøger, hvad det vigør ved kulturen, klassen og læringen.

Synlig læring

Og så skal vi selvfølgelig arbejde med synlig læring ligesom alle de øvrige skoler i kommunen. Det ser vi frem til. Vi har fået prikket rigtig meget til, hvad det er for et niveau, vi når til i vores pædagogiske diskussioner og prikket til, hvor tilladt det er, at der kommer noget viden udefra. Synlig læring styrker også PALS, fordi der er mere at give feedback på, når der ikke kun gives feedback på adfærd, men også på læring. 
Vi har skabt et fælleskab og ændret nogle elementer i skolekulturen. Vi har lært at understøtte den gode udvikling, og til at se på, hvordan vi hjælper hinanden med det. Det har vi lært gennem PALS, og det vil vi selvfølgelig bruge i arbejdet med skolereformen. Vi har skabt et rigtig stærkt narrativ om vores skole, og vi har en vision om læring i sigte. Nu er vi klædt på til og skal i gang med at konkretisere reformen. 

Godt igang med skolereformen