Tættere på elevens læring

Læs interviewet med skolechef Michael Mariendal fra 2014, da folkeskolereformen trådte i kraft

 

Alle børn skal klare sig bedre, det er det, der er ambitionen.
Skolechef Michael Mariendal

”Vi skal ændre vores praksis, fordi der er taget nogle politiske beslutninger om, at man i Gladsaxe Kommune ønsker, at alle eleverne skal kunne klare sig godt. Vi har fine resultater i Gladsaxe, hvis man ser på karaktergennemsnittet til folkeskolens afgangsprøver, hvor vi ligger over landsgennemsnittet. Men bag de tal gemmer der sig grupper af børn, som ikke klarer sig så godt. For nogle betyder det, at de for eksempel ikke får en ungdomsuddannelse. Det vil vi gerne lave om. Alle børn skal klare sig bedre, det er det, der er ambitionen.”

Og hvordan vil du så sikre dig, at alle børn klarer sig bedre?

”Ja, det er jo ikke bare sådan lige. Og derfor er det også mange forskellige tiltag, vi sætter i gang. Vi gør det nu som en del af Folkeskolereformen, men vi ville have gjort det alligevel. Vi vil videreudvikle den måde, vi arbejder med læring på, og for at gøre det må vi lave ændringer, så alle der arbejder med børn og unge i Gladsaxe Kommune ændrer deres praksis. Det gælder både for medarbejderne, konsulenterne og lederne.

Læringen skal tage sit udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling – både fagligt, socialt og personligt.
Skolechef Michael Mariendal

Synlig læring

Mange voksne husker tilbage på deres skoletid med blandede følelser, og de fleste kan huske deres lærere. Både den lærer der begejstrede, så dem, hjalp, og måske endda såede et kim, der senere blev til et karrierervalg; men desværre kan mange også huske den lærer, der skræmte dem, de kun fik sure svar og røde streger fra uden at begribe hvorfor.

Den sidste type har vi ikke her i Gladsaxe, men der løses stadig mange opgaver, hvor det enkelte barn ikke kender målet med det, der skal læres. Og det vil vi gerne ændre. Der er evidens for at læringen øges, når man ved, hvad det er, man skal lære, og kender metoden til det. Børn skal lære at lære, det har vi vidst i mange år, men megen praksis har ikke været indrette til det.

Der har været mere fokus på klassen end på den enkelte, og resultatet har ofte været, at nogle elever har fået lærerens opmærksomhed, og andre har ikke. Nu vil vi gerne forandre praksis på en måde, så læring bliver ”synlig”, og det enkelte barn i endnu højere grad bliver set. Det mener jeg godt, vi kan ved at ændre den måde, vi arbejder med læring på.

Læringen skal tage sit udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling – både fagligt, socialt og personligt. Og så skal læringsvejen gøres synlig for barnet eller den unge. Det gør den voksne ved at tale med barnet om, hvad der skal læres, hvordan det kan gøres og senere, hvad det næste skridt i udviklingen skal være. Og barnet skal have indflydelse på de valg, der træffes om næste skridt. Det skal det, fordi det er der, vi kan sikre, at barnet har den viden, der er brug for til næste skridt.

Det er alt for svært at løse en ligning med brøker, hvis man grundlæggende ikke har forstået, hvad en brøk er. Vi kvalitetssikrer læringen, når vi sikrer os løbende, at barnet har lært det, der var meningen med undervisningen eller den understøttende undervisning.

Effekt og feedback

Vi skal have skabt en praksis i vores skoler og i skoleforvaltningen, hvor vi alle bliver meget dygtigere til at give hinanden feedback på det, vi arbejder med. Slut med den privatpraktiserende praksis. Der har været teamledelse og teamsamarbejde i mange år i Folkeskolen, men det har primært drejet sig om organisering, planlægning, faglige og pædagogiske diskussioner. Fint nok, det skal fortsætte, men vi skal tilføje, at vi skal gå aktivt ind i at gøre hinanden bedre.

Vi skal mene noget om det, de andre gør og stille os til rådighed for sparring. De faglige ledere skal ikke sidde på deres kontor og drukne i papirer, de skal ud og være med i praksis, ud og se, hvordan der arbejdes med praksis, og ud og være aktive sparringspartnere for deres medarbejdere. Vi skal stadig have effektmålinger, vi kan ikke undvære dem. De kan fortælle os helt neutralt, om et konkret emne er forstået, hvad gennemsnittet er – de kan give os et øjebliksbillede, og det billede kan vi bruge til at se på og tale om, hvad der kan gøres bedre. Vi skal have skabt en kultur, hvor det er ok at fejle, og ok at få hjælp også for de voksne.

Tættere på praksis

Helt basalt vil politikerne altså ændre den måde, man arbejder på i skolen med det klare formål at forbedre elevernes læring. Fokus skal være på børnenes læring, og det gælder alle: pædagoger, lærere, faglige ledere, skoleledere og forvaltningskonsulenter. Alle skal være i tæt kontakt til praksis og den læring, der er i skolen. For eksempel skal en faglig leder bruge over halvdelen af sin tid på at være sammen med børn i læringssituationer; skolelederen skal også være i kontakt med både medarbejdere og børn omkring læring, og det samme gælder forvaltningens konsulenter. 

Som leder er du nødt til at vide noget om pædagogik og den konkrete pædagogiske praksis på din skole, hvis du skal være faglig og pædagogisk sparringspartner for dine medarbejdere, og det er der, vi skal hen. Lederne i Gladsaxe Kommunes skoler skal tættere på praksis. De skal have en tæt føling med den måde, der bliver arbejdet på deres skole, og de skal kunne gå i dialog med deres medarbejdere om både det næste udviklingstrin for den pædagogisk praksis eller, hvis en medarbejder har brug for hjælp eller sparring om børnenes læring.

Lederne skal også tale med børnene om det, de har lært. Lad mig komme med et eksempel. Det er kun, hvis du er tæt på børnene, du kan få lejlighed til at tale med dem om, hvad de har lært, og hvordan de har oplevet det. Den samtale er relevant, når en leder skal være sparingspartner for sine pædagogiske medarbejdere. Hvad fortæller børnene, de lærte? Vi skal skabe en kultur, hvor vi synliggøre læring ved at tale om den, og hvor vi tager fat, der hvor der ikke er læring. Lederen skal ikke være en kontrolinstans, men en sparringspartner. Vi skal sagt med andre ord udvikle praksis, og turde have forventninger til at de voksne også skal lære.

Et fælles udviklingskoncept

Fra 1. august 2014 har vi en ny ledelsesstruktur på skolerne med én skoleleder og et antal faglige ledere. De kommer alle tættere på læring i praksis, og de kommer også til at arbejde tæt sammen. Man kan sige, at skolelederne i højere grad kommer til at arbejde som et team af skoleledere, og de vil være i løbende og tæt dialog med mig omkring den videre udvikling i arbejdet med at fokusere på læring i skolen.

Vi har valgt et fælles udviklingskoncept, fordi vi gerne vil gerne sikre, at alle kommunens børn får skole- og fritidstilbud på samme høje niveau. Vi vil også gerne sikre os, at de erfaringer og den viden, der bliver udviklet på den ene skole hurtigt kan blive delt videre til de øvrige skoler, og derfor har vi brug for en skoleledergruppe, der arbejder tæt sammen på tværs af deres skoler. De skal udveksle og udvikle viden sammen. Det samme skal ske på det faglige lederniveau.

Der starter et stort fælles udviklings- og uddannelsesprogram for de pædagogiske medarbejdere og ledere i hele kommunen til august 2014, men mange af drøftelserne er allerede rigtig godt i gang ude på skolerne og i forvaltningen.”

Skolereform