Rammen for SSP læseplanen

Gladsaxe skal være et trygt sted at bo og færdes for børn og unge såvel som for voksne. Vi ser et solidt kriminalitetsforebyggende arbejde, som et vigtigt bidrag til at opnå dette, og en forebyggende indsats blandt alle Gladsaxes børn og unge som en integreret del af denne indsats.

Gladsaxe skal være et trygt sted at bo og færdes for børn og unge såvel som for voksne. Vi ser et solidt kriminalitetsforebyggende arbejde, som et vigtigt bidrag til at opnå dette, og en forebyggende indsats blandt alle Gladsaxes børn og unge som en integreret del af denne indsats.

Formålet med SSP læseplanen er, at bidrage til det kriminalitetsforebyggende arbejde i grundskolen og at ruste eleverne til deres børne- og ungdomsliv.

Med SSP læseplanen sættes fokus på fællesskab, trivsel og social kapital, for at skabe en god og tryg skolegang. Der arbejdes med overdrivelser og social pejling, fordi opfattelsen af andres adfærd - der ofte er overdrevet - har betydning for den risikoadfærd eleverne selv kaster sig ud i. Og endelig arbejdes der med at styrke elevernes mestring og handlekompetence, fordi det ikke er nok at de kender til forskellige problemstillinger, hvis ikke de også kan handle på dem i en kompleks virkelighed. SSP læseplanen er udviklet, så den spiller sammen med de trinmål for børns læring, som er vedtaget i Gladsaxe Kommune.

Det er i Gladsaxe besluttet, at SSP læseplanen er obligatorisk. Det betyder, at eleverne i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen skal opnå de færdigheder og den viden der er beskrevet i læringsmålene. Det anbefalede materiale er ikke obligatorisk, men skal i stedet ses som en kilde til inspiration, for de der underviser eleverne i emnerne.

Det er op til underviserne at vælge hvordan, og i hvilke fag, der afsættes tid til arbejdet med SSP læseplanen.

Det anbefalede undervisningsmateriale er udvalgt på baggrund af teoretiske og metodiske overvejelser omkring unges adfærd og kriminalitetsforebyggelse, og er sammensat for at give forskellige perspektiver på de samme overordnende problemstillinger.

Hvis du, i forbindelse med undervisningen af en klasse, vil vide mere om dette, eller gerne vil sparre omkring behandlingen af beslægtede emner, er du velkommen til at kontakte SSP Gladsaxe på mail: ssp@gladsaxe.dk eller telefon: 39 57 57 05.

SSP læseplan