Teoretisk og metodisk fundament

SSP læseplanen bygger på teori om Social kapital, social pejling og risikoadfærd.

En central del af SSP læseplanen er, at der arbejdes med klassens adfærd. Ønsket er at bidrage til at opbygge en kultur der gør at børn og unge er glade for at komme i skolen og kan være sig selv sammen med deres kammerater, for på den måde at medvirke til det kriminalitetsforebyggende arbejde og til at mindske risikoadfærd.

Læseplanens grundantagelsen er, at vi som mennesker er sociale væsener og at vores sociale netværk er værdifulde.

Som en rød tråd gennem hele læseplanen arbejdes der med, at styrke den sociale kapital og at skabe bevidsthed omkring social pejling. Der trækkes således på et teoretisk grundlag der har vist sig at have effekt. I Danmark er dette fx vist i Ringstedforsøget og Aarhuseksperimentet, hvor man er lykkedes med, bl.a. at reducere risikoadfærd, skolefravær og kriminalitet.

Høj social kapital er en egenskab ved et socialt netværk og betyder at mange elever er indbyrdes venner, kan lide at være sammen, hjælper hinanden og stoler på hinanden.

Social pejling bygger på en antagelse om, at mennesker generelt gerne vil opfører sig, som det forventes af dem. Men en (ofte fejlagtig) forståelse af, at andre fx ryger eller drikker, kan få de fleste til at tilsidesætte deres personlige viden, værdier og holdninger for ikke at komme til at afvige fra det de opfatter som det normale.

Med udgangspunkt i arbejdet med social kapital og social pejling, skal læseplanen bidrage til, at styrke kendskabet til andre børn og unges værdier og accepten af den enkeltes svagheder samt skabe et mere realistisk billede af deres kammerater.

Ramme for SSP læseplanen