Kriminalitetsforebyggelse

Gladsaxe kommune arbejder målrettet på, at begrænse tilgangen til rocker- og bandegrupperinger samt at skabe tryghed for borgere i Gladsaxe. Som en del af dette indgår Gladsaxe Kommune i Bandepartnerskabet - et forpligtigende samarbejde med Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune og Ballerup Kommune.

For at sikre, at unge ikke bliver en del af et kriminelt miljø, er der en forebyggende indsats på skoler og i fritidsinstitutioner, og der arbejdes på gadeplan, med de unge der ikke har en tilknytning til en klub eller foreningslivet.

Unge, der har et særligt behov for støtte og hjælp i hverdagen, har mulighed for at få tildelt en mentor eller støttekontaktperson, der skal hjælpe den unge med at få en struktureret hverdag.

Endelig tilbydes de borgere, der af politiet er registreret med tilknytning til rocker/bandemiljøet at deltage i EXIT-programmet hvis de ønsker hjælp til at komme ud af kriminaliteten. Exitprogrammet laves ud fra Justitsministeriets rammemodel.

SSP og Kriminalitetsforbyggelse