Samarbejdet med Ressourceteamet

Ressourceteamet

Ressourceteamets kerneopgaver knytter sig til indsatsen omkring børn og unges trivsel samt udvikling af inkluderende fællesskaber i daginstitution, SFO, skole og skole/ungdomsklub.

I udviklingen af inkluderende fællesskaber bidrager Ressourceteamet med en bred vifte af tilbud. Alt sammen med det fokus at lærere og pædagoger fortsat kan være nysgerrige, aktive og udforskende i egen praksis.

Ressourceteamet tilbyder:

  • Supervision og sparring individuelt eller i grupper.
  • Almen og specialpædagogisk rådgivning.
  • Interventionsforløb i klassen eller børnegruppen
  • Deltagelse på forældremøder og netværksmøder
  • Facilitering af personale – og teammøder
  • Undervisnings, uddannelses -og kursusforløb.
  • Projekt og processtyring

Vi tager bl.a. afsæt i følgende metoder:
Konflikthåndtering, klassemødet, videosupervision, observation m.m.

Realiseringen af skolereformen i Gladsaxe Kommune, DAP og det fortsatte fokus på inklusion betyder alle, at der kommer endnu mere fokus på, at skabe sammenhæng og helhed i børn og unges hverdag. Ressourceteamet har stor indsigt i og viden om de sammenhænge børn og unge (0-18 år) er en del af i deres liv og understøtter de forandringer der i gang.

Ressourceteamet består af lærere og pædagoger med forskellige efteruddannelser og erfaringer, der dækker det faglige felt indenfor udvikling af inklusion.

Har du brug for vores hjælp kan du kontakte Ressourceteamet ved henvendelse på mail til teamkoordinator: Siw Solbrekken siwsol@gladsaxe.dk.

Hjælp til professionelle