Kompetenceudvikling

Et vigtigt element i arbejdet med inklusion er kompetenceudvikling til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Gladsaxe Kommune. Det har i mange år været højt prioriteret at uddanne og videreuddanne medarbejdere til at skabe inkluderende fællesskaber, både via generel efteruddannelse af alle medarbejdere, men også ved at uddanne inklusionsvejledere, S/E vejledere med videre. Dette har stadig høj fokus og gennem Ressurceteamet, er det i endnu høj grad muligt, at skabe skrædersyede kompetenceudviklingsforløb.

Kompetenceudvikling med Ressourceteamet

Ressourceteamet kan tilrettelægge og gennemføre kompetencegivende tiltag på jeres skole, SFO eller skoleklub i samarbejde med jer.
Kompetenceudviklingen kan indeholde mange former og temaer, der på forskellig vis vil kunne skabe udvikling for medarbejdere eller personalegrupper i opgaver i forhold til inklusion. De kurser, workshops og sparringsforløb, som er nævnt i bunden af denne side, er tænkt som forslag, der kan demonstrere, i hvilken retning et tilbud kan gå. Der kan aftales mange andre former for tiltag med Ressourceteamet, der alle vil kunne tilpasses jeres lokale behov for kompetenceudvikling.

Der vil også være mulighed for at etablere kompetenceudvikling på tværs af skoler, SFO-er eller skoleklubber, hvis I har et ønske om det.

Ring til Ressourceteamet på tlf. 39 57 53 78 eller mail til leder af Ressourceteamet Tove Skovsgaard BKFTSK@gladsaxe.dk og hør nærmere om mulighederne.

Klik på de enkelte tilbud og læs mere.

Hvad har inklusion med mig at gøre?

Kurset vil hjælpe dig med at afklare, hvordan du i dag som lærer og pædagog bedst kan ruste dig til dine opgaver, hvor inklusion er blevet en del af den professionelles hverdag

God dialog i forældresamarbejde

På kurset vil der blive arbejdet med, hvordan du som lærer og pædagog kan skabe et konstruktivt forældresamarbejde gennem god dialog og styrkelse af samarbejdsrelationer

Professionelle samtaler

Hvorfor gør eleverne ikke bare, som jeg siger? Hvad skal jeg stille op med forældre, der aldrig er tilfredse? Hvorfor er det så svært at blive enige i mit team? Der stilles mange og store krav til læreres og pædagogers kommunikative færdigheder i det daglige arbejde. Kurset vil give dig træning og færdigheder til disse professionelle samtaler

Tværfagligt samarbejde

I vil få mulighed for at udvikle interne og eksterne tværfaglige samarbejdsprocedurer efter jeres lokale og individuelle behov. Desuden vil I få et overblik over, hvad der er muligt at hente af hjælp og samarbejdsmuligheder og hvilken støtte eksterne samarbejdspartnere kan give.

Teamsamarbejde

Få et overblik over teamsamarbejdets mange muligheder, og hvordan du kan organisere og kvalificere det. Med udgangspunkt i de overordnede kommunale mål for teamsamarbejde og de lokale mål på din arbejdsplads, vil du blive bevidst om og få øget dine handlemuligheder som teammedarbejder.

To timers Workshops

Skabe fælles sprog, Læring i praksis, Nye input og videndeling for hele eller dele af personalegruppen
Kort og godt, Konkret og tilpasset
Oplæg og aktiv deltagelse i form af øvelser, refleksion og sjov.

Servicetjek til kompetencecenter

Den enkelte skole gennemfører en evaluering af kompetencecentret og skabe overblik over erfaringerne med kompetencecentret: Bliver opgaverne løst optimalt – eller er der behov for justeringer og nye indsatser? Hvordan kan man iværksætte eventuelle forandringer indenfor de ressourcer, der er til rådighed internt på skolen eller eksternt?

Sparringsforløb til nyuddannede

Som nyudannet lærer eller pædagog kan det være en stor hjælp at få bygget bro mellem det, der er lært under uddannelsen og det, der erfares i arbejdet med børn og unge. Ressourceteamet kan tilbyde nyuddannede en god start på deres professionelle liv og et refleksionsrum til at sætte deres viden i spil, i forhold til deres faglighed og i deres udvikling som professionelle

Selvbetjening

Betjen dig selv på nettet

Overskrift

Samarbejdet med Ressourceteamet