Talesprogsvanskeligheder

Talesprogsvanskeligheder kan have mange forskellige årsager og vise sig på mange forskellige måder. Her på siden kan du læse mere om de mest almindelige talesprogsvanskeligheder.  

Hvis du tror, at dit barn har talesprogvanskeligheder, kan du tage kontakt til en tale/hørelærer gennem dit barns dagtilbud eller skole. Du er også velkommen til at kontakte tale/hørelærerne ved hjælp af kontaktoplysningerne nederst på siden. 

Ordforråd

Et ordforråd er det antal ord, som man kender betydningen af (passivt ordforråd) og det antal ord, som man selv bruger i sin kommunikation (aktivt ordforråd). Generelt er det passive ordforråd væsentligt større end det aktive ordforråd.

Hvordan opdager du, at dit barn har et lille ordforråd?
Barnet er ofte tavs og bidrager ikke til en samtale
Barnet ytrer sig i kortfattede vendinger . Siger f.eks. kun ”vand” i stedet for ”må jeg få vand”
Barnet bruger de samme ord til forskellige betydninger. Siger f.eks. ”løve” om alle vilde kattedyr i stedet for ” tiger, leopard, puma” o.s.v.
Barnet mangler basale vendinger såsom: ”Må jeg være med?” ”Skal vi lege?” ”Jeg vil gerne have…”
Barnet forstår ikke dagligdagsord som ”knæ, krus, zebra”
Barnet forstår ikke begreber og kategorier: farver, tal, mængdebetegnelser, vilde dyr/bondegårdsdyr, møbler, årstider, ugedage 
Barnet forstår ikke små beskeder, og reagerer forkert i forhold til fælles beskeder så som: ”Gå ud og tis og vask hænder”, ”sæt Jer på madrassen” 
Barnet er uinteresseret i højtlæsning
Barnet er uinteresseret i gruppesamtaler og samling
Barnet foretrækker leg, som ikke kræver sprog f.eks. tumlelege, tegne, gynge 
Barnet leger ofte alene eller parallelt med de andre børn

Hvad kan du gøre?
Tag kontakt til en tale- og hørelærer, som kan udrede vanskelighederne, give råd og vejledning til forældre og pædagoger og eventuelt undervise dit barn.

Udtalevanskeligheder

Allerede i vuggestuealderen er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen af barnets udtale

Hvad er udtalevanskeligheder

  • Barnet erstatter en lyd/bogstav med en anden. For eksempel erstatter barnet /s/ med /d/, sådan, at barnet siger "dut" i stedet for "sut", eller /k/ kan erstattes med /t/, sådan at barnet siger "tat" i stedet for "kat".
  • Barnet udelader en lyd eller et bogstav. F.eks. udelader barnet /r/, sådan at "rød" udtales "ød", eller barnet udelader /s/, sådan at "smil" udtales "mil".
  • Barnet læsper. F.eks. udtaler barnet /s/ med mellemtandslæsp, hvor tungen kommer ud mellem tænderne, eller sidelæsp, hvor luften sendes ud langs siderne i munden.
  • Barnet snøvler. Det lyder som om, barnet taler ud af næsen. Snøvl kan optræde i forbindelse med almindelig forkølelse, men kan også være kronisk f.eks. som følge af for store polypper eller mandler.

Hvordan opdager du, at dit barn har udtalevanskeligheder?
Allerede i vuggestuealderen er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen af barnets udtale, så man kan sikre sig, at barnets udtale er på plads ved 4-års alderen. Hvis du er i tvivl om dit barns udtale, så kontakt en tale- og hørelærer allerede fra vuggestuealderen.

Hvad kan årsagerne være til udtalevanskeligheder?

  • Nedsat hørelse (f.eks. grundet mellemørebetændelse)
  • Familiær disposition
  • Andet

Hvad kan du gøre?
Gladsaxe Kommune har et tilbud om gruppeundervisning af udtalevanskeligheder i Sprog og Bevægelsescenteret. Det kræver at dit barn stadig har svære udtalevanskeligheder efter at det er fyldt 4 år og at tale- og hørelæreren vurderer, at dit barn vil have udbytte af det. Det er tale- og hørelæreren, der indstiller til gruppeundervisning.
 
Ved mistanke om udtalevanskeligheder skal du få dit barns hørelse undersøgt hos en øre-, næse-, halslæge. Du kan henvende dig direkte uden henvisning fra egen læge.
 
Tag kontakt til en tale- og hørelærer, som kan udrede vanskelighederne, give råd og vejledning til forældre og pædagoger og eventuelt undervise dit barn.

Læs mere om: Sprog -og Bevægelsescenter

Stammen

Ca. 4-5 % af alle børn har en periode med stammen. De fleste holder op med at stamme igen, men nogle fortsætter.

Hvad er stammen?

Stammen er en talelidelse, der kan udvikle sig til et kommunikationshandicap. Som regel begynder stammen i 2-5 års alderen, samtidig med at sproget er i kraftig udvikling.

Ca. 4-5 % af alle børn har en periode med stammen. De fleste holder op med at stamme igen, men nogle fortsætter.

Hvordan opdager du, at dit barn stammer?
Stammesymptomerne kan opdeles i en ydre stammen og en indre stammen.

Den ydre stammen kan høres eller ses og er for eksempel

  • gentagelser, forlængelser eller blokering af ord eller lyde
  • kamp for at tale eller medbevægelser i ansigt og krop

Den indre stammen kan for eksempel være

  • angst for at stamme
  • undgåelse af bestemte ord og/eller bestemte situationer
  • følelse af mindreværd.

De fleste små børn er ikke voldsomt generet af stammen. Deres stammen er ofte forholdsvis let og ubesværet, og børnene er ikke særlig bevidste om stammen. Kommunikationen foregår som regel uden store problemer.

Større børn er ofte meget bevidste om deres stammen. De har typisk mange blokeringer, spændinger i hals/krop og medbevægelser. Talen kan være meget presset. Mange større børn prøver at undgå bestemte ord og situationer af angst for at stamme. Nogle synes, at det er svært at kommunikere i bestemte situationer og bliver måske forsigtige eller tilbageholdende i deres adfærd. 

Hvad kan årsagerne være?
Præcise årsager til stammen kendes ikke, men man ved, at forskellige faktorer er involveret i stammens opståen og udvikling. Der kan være tale om arvelige, biologiske, tale-sproglige og psykosociale faktorer.

Hvad kan du gøre?
Gladsaxe Kommune har et tilbud om gruppeundervisning i Sprog og Bevægelsescenteret af børn, der stammer. Det kræver at dit barn stammer efter at det er fyldt 4 år og at tale- og hørelæreren vurderer, at dit barn vil have udbytte af tilbuddet. Det er tale- og hørelæreren, der indstiller til gruppetilbud.

Tag kontakt til en tale- og hørelærer, som kan udrede vanskelighederne, give råd og vejledning til forældre og pædagoger og eventuelt undervise dit barn. Tidlig indsats er vigtig for at forebygge en dårlig stammeudvikling.

Tale- og hørelæreren kan give rådgivning, vejledning og evt. behandling til børn der stammer og deres forældre. Desuden kan pædagoger og lærere rådgives i, hvordan de bedst støtter barnet. 

Læs mere om: Sprog -og Bevægelsescenteret

Stemmevanskeligheder

Hvad er stemmevanskeligheder?

  • Barnets stemme lyder hæs, slidt eller er på anden måde påfaldende
  • Barnet taler for svagt eller kraftigt i forhold til situationen
  • Barnet mister tit stemmen
  • Barnet spænder op i skuldre og hals ved råb, ivrighed mv.
  • Barnet klager over at have ondt i halsen eller at være øm i hals-nakke-skulderparti mv.
  • Barnets vejrtrækning eller taletempo er påfaldende
  • Andet

… kan det ikke være lige meget? Børns stemmer er tit ikke noget, der er særligt fokus på. Det er ærgerligt, for stemmen er helt central i vores kommunikation. Derfor er det vigtigt, at stemmen fungerer godt.

For barnet kan det være frustrerende, når stemmen ikke fungerer optimalt. Stemmen kan have betydning for barnets selvværd og udvikling, eksempelvis når det er svært at kommunikere sine ønsker og behov.

Hvordan opdager du, at dit barn har stemmevanskeligheder?

  • Barnet opgiver at prøve at få bolden i fodbold, fordi barnet ikke kan trænge igennem støjen
  • Barnet siger ikke så meget ved samlingen eller på stuen/i klassen, fordi det er svært at tale højt nok, eller fordi stemmen er blevet for hæs
  • Barnet taler for højt
  • Barnet har tit ondt i halsen, så det ikke er rart at tale, spise osv.

Hvad kan årsagerne være til stemmevanskeligheder?

  • Uhensigtsmæssig stemmebrug (funktionel)
  • Medfødte og/eller erhvervede forandringer i selve stemmen (organisk)
  • En kombination af to ovennævnte forhold

Hvilke forhold i barnets omgivelser kan påvirke stemmen negativt?

  • Der er tit kamp om ordet eller om at få sagt det, man gerne vil
  • Højt taletempo
  • Konflikter løses ved at råbe mv.
  • Generthed
  • Barnet efterligner andre, der bruger stemmen uhensigtsmæssigt (f.eks. forældre og venner).
  • Støj (mange mennesker, baggrundsstøj i form af musik, fjernsyn, radio mv.)
  • Røg, astma, allergi mv.
  • Andet

Hvad kan du gøre?
Hvis et barn er hæs i mere end 2-3 uger, bør stemmen undersøges hos en øre-, næse-, halslæge. Vær opmærksom på, at nogen stemmevanskeligheder kræver behandling hos en læge. Det kan f.eks. være, hvis der har dannet sig knuder på stemmen. Det gælder også ved visse medfødte stemmevanskeligheder. I begge tilfælde vil barnet ofte forsøge at kompensere for vanskelighederne ved at presse sin stemme yderligere. Tale- og hørelæreren kan vejlede nærmere om dette.
 
Tag kontakt til en tale- og hørelærer, som kan udrede vanskelighederne, give råd og vejledning til forældre og pædagoger og eventuelt undervise dit barn. Det er yderligere tale- og hørelærerens rolle at vejlede om relevant indsats i hjemmet og i daginstitutionen/skolen.

Kontakt

Tale-hørelærerne

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 54 10
ppr@gladsaxe.dk

Tale- og hørevanskeligheder