Sprogvurdering

Hvad vurderer tale- og hørelæreren i en sprogvurdering?
Tale- og hørelæreren vurderer, hvordan det 3-årige barn har forståelse for at lytte til sproglige beskeder, hvordan ordforrådet er og hvordan barnet bruger sproget i samtale.

Hos de 4-årige vurderes også dit barns evne til at fortælle selv.

Inden skolestart vurderer tale- og hørelærerne igen dit barns sprogudvikling samt dets tal- og bogstavkendskab. 

Hvordan foregår det?
Før hver sprogvurdering udfylder barnets pædagog et skema. Tale- og hørelæreren sender derefter invitation til et møde med barnet, forældre og barnets pædagog. Undersøgelsen foregår gennem leg og samtale med barnet. Derefter er der samtale med forældre og pædagog.

Efter sprogscreeningen drøfter tale- og hørelæreren de nye indsigter med forældrene og pædagogen.

Ved sprogvurderingsmødet bruges Undervisningsministeriets screeningsmateriale ”Vis, hvad du kan”, som findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Du får bogen ”De første 100 ord” med hjem, og tale- og hørelæreren fortæller om, hvordan bogen bruges bedst, så dit barn får mest ud af det. Til sidst taler vi om, hvordan det samlede indtryk er af dit barns sprog. Vi sammenholder sprogvurderingen med, hvordan dit barn trives i børnehaven, og hvordan det bruger sproget i samspil med andre.

Måske vil dit barn have brug for, at der gøres en ekstra indsats.

Kontakt

Tale-hørelærerne

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 54 10
ppr@gladsaxe.dk

Tosprogethed