Familie- og Ungecenter

Familie- og Ungecentret tilbyder hjælp til familier og unge, som oplever at være havnet i problemer, de selv har svært ved at løse.

Familie- og Ungecentret er del af Familie og Rådgivnings forebyggende tilbud til børnefamilier i Gladsaxe kommune.

Familie- og Ungecentret er et tilbud til familier og unge med børn mellem 0 og 18 år af både etnisk dansk eller anden herkomst.

Familie- og Ungecentret arbejder forebyggende med familier, unge og netværket omkring familien. Der arbejdes ud fra en ide om, at ethvert problem i en familie løses i samarbejde med hele familien, og at enhver familie kan være med til at løse egne problemer. Vores intention er at møde enhver familie i øjenhøjde og tilbyde så præcis og passende hjælp som muligt. Der arbejdes ud fra familiens behov med klare og konkrete mål.

Vi tilbyder samtaler og/ eller aktiviteter, hvor familien eller den unge kan øve sig på nye måder at være sammen på. Aftaler tilpasset efter behov og arbejdstider og aktiviteter kan, foregå centret eller i familiens eget hjem.

Vi tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til familien samt netværket i de konstellationer som matcher familiens behov.

FIT, som værktøj

I vores arbejde med familien bruger vi FIT(Feedback Informed Treatment) som er et dialog- og effektmålingsværktøj.

Der er to formål med FIT: Det ene er at måle hvordan familien og netværket oplever barnets trivsel. Det andet formål er at indsamle feedback om samarbejdet med barnet og familien.

Et forløb varer typisk seks måneder.

Et forløb indledes og afsluttes med Familierådgiver.

Vi samarbejder med:

Forældre og med familiens netværk og andre professionelle (skolelærer, klubpædagog, sundhedsplejerske)

Et forløb i Familie- og Ungecentret er en foranstaltning efter serviceloven § 52.3.3. og § 52.3.7. Rådgiver, i Familieafdelingen visiterer til tilbuddet efter forudgående undersøgelse af familiens forhold (serviceloven §50).

Tilbud til udsatte børn, unge og familier