Telefonrådgivning, chat og mere information

Børnetelefonen 

Mangler du en at snakke med, kan du altid ringe til Børnetelefonen. Ring anonymt og få en snak om lige det, du har brug for. Ring på telefon: 116 111

Livslinien 

Du kan kontakte, Livslinien hvis du har overvejet selvmord eller har et andet alvorligt problem, som du har brug for hjælp til, eller som du kan have svært ved at fortælle til andre. Livsliniens telefonrådgivning er også for pårørende og efterladte til selvmord.
Ring på telefon: 70 201 201

Headspace

På Headspace kan du få rådgivning, støtte og viden om alle problemer og spørgsmål. Ingen problemer er for store eller for små. Du kan enten chatte med en rådgiver eller ringe. Ring på telefon: 31 10 33 30.

Cyberhus

Hos Cyberhus kan du skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasser og chat samt dele dine tanker med andre unge m.m.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade arbejder både for de mange mennesker med en spiseforstyrrelse eller selvskade og for pårørende. Ring på telefon: 70 10 18 18

Center for ludomani

Center for ludomani hjælper mennesker ud af spilleafhængighed, forebygger spilleproblemer og bidrager til samfundsdebatten med viden og holdninger til spil og ludomani. Ring på telefon: 70 11 18 10.

Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & sorg tilbyder gratis psykologisk behandling til børn og unge under 28 år, som:

  • lever med alvorligt fysisk syge forældre eller søskende, eller
  • har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år.

Psykiatrifonden

Hos Psykiatrifonden kan du få viden om psykisk sårbarhed. Du kan også bruge deres telefonrådgivning. Ring på telefon: 39 25 25 25.

DepressionsLinien

Depressionslinien er et tilbud til patienter og pårørende, der ønsker at tale med nogen, der forstår. Ved telefonen sidder frivillige, der har stor forståelse for, hvad det vil sige at have depression, bipolar lidelse eller være pårørende. Ring på telefon: 33 12 47 74.

Ungekompasset

Ungekompasset er en digital vejviser, hvor unge psykisk sårbare, venner og familie kan finde oplysninger om, hvor de kan gå hen for at få hjælp. Der er både private og offentlige tilbud samlet ét sted.

Robusthed.dk

Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet er svært.

Mindhelper.dk

Mindhelper er et site om mental sundhed for unge. Her kan du fx finde råd om hvordan du håndterer eksamensnerver, kærlighed og til at snakke med dine forældre om svære ting.

Ventilen

Ventilen er en frivillig social organisation, der driver tilbud for ensomme unge.

UngPåLinje 

Du kan chatte med UngPåLinje eller få en uforpligtende snak over telefonen. Samtalerne kan dreje sig om alt mellem himmel og jord; fx selvmordstanker, kærlighed, ubehagelige oplevelser, ensomhed, mobning, sorg og sex. Ring på telefon: 70 12 10 00

Ung til ung

På Ungtilung.com finder du et online fællesskab for unge mellem 18-35 år, som har psykiske og sociale udfordringer. Det kan være alt fra lavt selvværd til ensomhed, misbrug, at være særligt sensitiv eller have en psykiatrisk diagnose.

GirlTalk

Det kan være svært at finde rundt i følelserne, og mange føler sig alene og uden nogle at tale med. På GirlTalk får du mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne. Det er et frirum til dig, der er pige mellem 12-24 år og har brug for én at tale med. Du kan chatte anonymt med de frivillige ungerådgivere hver aften.

Skilt med børn

På Skilt med børn kan du som forældre finde gode råd og vejledning til typisk udfordrende situationer i skilsmissen med børn.

Etnisk Ung

Etnisk ung giver professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter til unge, forældre og fagfolk.

Ungeenheden

Her kan du læse om Ungeenheden, deres målgruppe, funktion og hvad de kan gøre for at hjælpe dig i uddannelse.

Læs mere her

Kontakt

Ungeenheden

Gladsaxevej 378
2860 Søborg
Telefon: 39 57 38 10
UGU@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Unge og trivsel