Joblog og mødebooking

Joblog er et værktøj, som hjælper dig med at dokumentere, organisere og målrette din jobsøgning.

Joblog

Med joblog får du et overblik over din jobsøgning, og den kan understøtte din dialog om jobsøgning med din jobkonsulent i jobcentret og a-kassen.

Du kan arbejde med jobloggen uanset om du er meldt ledig eller søger efter andet arbejde.

Vær dog opmærksom på, at hvis du modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller er visiteret til fleksjob og derfor skal have et søgbart CV, har du også pligt til at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Nederst på siden kan du finde links til Jobnet.dk, hvor du kan læse mere om brugen af joblog.

Selvbooking af møder

 

Sådan gør du:

  • Du logger ind på Min Side på jobnet.dk og vælger Mine aftaler i venstremenuen
  • Her finder du Indkaldelser og møder. Klik på ”book et møde”
  • Herefter finder du mulighed for at vælge dit møde og et tidspunkt, der passer dig
  • Efter du har bekræftet dit møde og tidspunkt, vil du modtage en kvittering på din booking. Hvis du har opgivet din mailadresse under dine personlige oplysninger, modtager du også en kvittering pr. mail.
  • Under Indkaldelser og møder kan du nu se det møde, du har booket.

Nederst på siden kan du finde links til Jobnet.dk, hvor du kan læse mere om hvordan du booker et møde.

Vælg selv din konsulent

Du vælger selv, hvilken konsulent du vil til samtale med. Vi anbefaler, at du vælger din egen konsulent, da vedkommende vil kende din sag bedst. Hvis du er i tvivl om, hvem din konsulent er, kan du ringe til Jobcenteret på tlf. 39575000.

Ledig