Supplerende dagpenge

Du kan få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge.

Beløbet afhænger af arbejdstiden. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Frigørelsesattest

Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge.

En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid som du er forpligtet til at søge.

Hvis du afleverer attesten til a-kassen senest fem uger efter, at du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden 5 uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.

Dagpenge