Rusmidler

Mange bruger alkohol, hash eller stoffer til at få det bedre, hvis de har det dårligt psykisk eller fysisk

Mange bruger alkohol, hash eller stoffer til at få det bedre, hvis de har det dårligt psykisk eller fysisk. Hvis du kan genkende sammenhængen mellem at være deprimeret, stresset eller have det dårligt, samt brug af alkohol, hash eller stoffer, så kontakt Rusmiddelcentret. Vi har en psykolog og psykiater tilknyttet, som hjælper med at sammensætte et tilbud om hjælp efter lige netop dine behov.

I den åbne anonyme rådgivning bliver dit navn ikke registreret nogen steder. Rådgivningen er åben for dig, som har problemer med alkohol eller stoffer, eller for pårørende. Du kan ringe helt anonymt på telefonnummer 21 30 47 04 mandag, onsdag og fredag kl. 11.30-12.30 eller sende en sms, så kontakter vi dig. Du kan også sende en mail på alkohol@gladsaxe.dk eller rusmidler@gladsaxe.dk

Det er også muligt at aftale et personligt møde med en rådgiver.

Rådgivningen omfatter:

  • Behandlingsmuligheder
  • Vejledning til pårørende
  • Rådgivning og vejledning om selvhjælpsgrupper

Al behandling i Gladsaxe Rusmiddelcenter er gratis for dig, og du er garanteret behandling inden for 14 dage, efter du kontakter os.

  • Kontakt os på telefon 39 57 39 00 eller send en mail til rusmidler@gladsaxe.dk så aftaler vi en tid til en samtale med en socialrådgiver.
  • Sammen laver I en beskrivelse af alle de personlige, økonomiske og sociale forhold, der er relevante i forhold til at lave det rette behandlingstilbud til dig.
  • Efter du har talt med socialrådgiveren, vil du også tale med en læge. Sammen finder I ud af, om der er helbredsmæssige forhold, vi skal tage højde for i din behandling, eller om du har behov for medicinsk behandling under dit forløb.
  • Når du sammen med socialrådgiveren har fundet ud af, hvad dine behov er, bliver du visiteret og er klar til at starte i et af vores tilbud.

Spring direkte til Rusmiddelcenterets hjemmeside og læs mere her: http://www.gladsaxe.dk/rusmiddelcentret/unge

Din sundhed