Frivillig mentor

Har du brug for en voksen person, som du kan have tillid til, som lytter og ikke altid bare stiller krav? En som du kan fortælle, hvordan du har det – En du kan fortælle om de svære ting i dit liv – at du f.eks. kan føle dig ”forkert” i forhold til dine omgivelser?

Gladsaxe kommunes Ungeenhede råder over et korps af 43 frivillige mentorer, der alle er forskellige, men dog har dét til fælles, at de har massere af livserfaring og overskud, og at de brænder for at hjælpe et ungt menneske videre i livet.


 

"Min frivillige mentor hjælper mig med et fastholde min motivation i min uddannelse"
Cecilie, SOSU uddannelsen

.

"Min mentor er der for mig i de svære perioder, hvor jeg for eksempel har svært ved at bevare motivationen i min uddannelse. Niels ringer også ofte bare for lige at høre hvordan det går. Det føles rart og ikke som kontrol"
Mikkel 26 år - Studerer på VUC Lungby

.

"Min mentor kan igennem en samtale få mig til selv at finde frem til en løsning. Han har aldrig givet sin egen mening eller sagt, hvad jeg skulle gøre, men han guider og ser en masse perspektiver og han formår at gøre det på en måde, så jeg selv ser løsningen og føler jeg selv arbejder mig frem"
Martin, læser 10. klasse på VUC

.

Sådan bliver du frivillig mentor i Ungeenheden

Er du du en voksen der kigger med her, og har du overskud og noget at byde på for udsatte og sårbare unge, kan vi måske bruge din hjælp. Vi er altid på udkig efter frivillige mentorer, som vi kan matche vores unge der har behov for støtte og sparring med.

Læs merer om hvordan du bliver frivillig mentor i Ungeenheden her
Ungeenheden