Kagsåparken

  

Historie

Hvor Kagsåparken ligger i dag var der tidligere en stiforbindelse mellem Frederikssundsvejen og Smørmosen. I 1950’erne blev parken anlagt omkring stien i overenstemmelse med fingerplanen, som sikrede grønne korridorer mellem København og omegnskommunerne.

Natur

Kagsåparken har sit navn fra Kagsåen som løber gennem hele parken. Åen udspringer umiddelbart syd for Klausdalsbrovej, hvor regnvand fra vejen bliver ledt ned til åen. Den løber ud i Harrestrup Å som ender i Køge bugt ved Kalvebod Strand. Dele af Kagsåen er tørlagt det meste af sommeren. Alligevel kan åen under kraftige regnskyl gå over sine bredder og oversvømme omkringliggende ejendomme.

En enkelt sjælden plante i Østsjælland, almindelig hjertespand, og sommerfuglen Aurora kan findes i Kagsåparken. Desværre er der også fundet invasive plantearter som kæmpe-bjørneklo, sildig gyldenris og glansbladet hæg i Kagsåparken.

                   

   Aurora.   Foto Frank Desting                           Alm. Hjertespand Foto Jens Ockelmann

 

Naturvideo fra Grønt Idecenter

Natur beskrivelser