Gyldenris

Oprindelse og udseende
Der findes to invasive arter af gyldenris i Danmark, canadisk gyldenris og sildig gyldenris. Arterne er begge indført fra Nordamerika og ligner hinanden en del. 

De to invasive arter af gyldenris kommer igen hvert år (er flerårige) og har begge en stængel med smalle blade, og grenede gule blomsterstande. Canadisk gyldenris er mellem 40 og 150 cm høj, og sildig gyldenris er mellem 75 og 250 cm høj. Du kan blandt andet skelne de to arter fra hinanden ved, at canadisk gyldenris har hårede stængler og bladundersider.

Indberetningsmæssigt skelner man ikke mellem de to invasive arter af gyldenris.

Sildig og canadisk gyldenris kan udrydde de naturligt forekommende planter i et område ved at skygge dem ihjel, og de kan danne tætte bestande uden anden bevoksning på meget store arealer.

Gyldenris spredes med de små lette frø, især langs veje og jernbaner. De kan også blive spredt med små stykker af jordstænglerne, f. eks i haveaffald eller i en klump jord, der indeholder et lille stængelstykke.

Hjemmehørende arter
Der findes en hjemmehørende art af gyldenris – almindelig gyldenris, men den er oftest meget mindre end canadisk og sildig gyldenris.

Forvekslingsmuligheder
Sildig og canadisk gyldenris kan forveksles med almindelig gyldenris og rejnfan. Rejnfan er en plante, der dufter meget kraftigt. Den bliver mellem 50 og 100 cm høj og dens blomster ligner små gule knapper og kaldes derfor også guldknap.

Bekæmpelse
Sildig gyldenris og canadisk gyldenris der vokser i haver, bør du fjerne helt eller skære ned efter blomstring, så frøene ikke spredes. Selv små stykker af underjordiske stængler kan danne nye planter, og de skal helst ikke lægges i komposten eller i naturen.

Når du skal bekæmpe gyldenris, kan du trække eller grave planterne op. Du kan også bekæmpe dem med slåning. Det er nemmest at trække planterne op, når bestanden er ny og rodsystemet ikke så stort. Når du graver planterne op, er det vigtigt at alle rodstykkerne bliver fjernet og helst afbrændt, da der kan spire en ny plante fra selv et lille rodstykke. Metoden er meget effektiv ved små bestande, når du ikke skal grave så mange planter op.

Du kan også bekæmpe gyldenris ved gentagne slåninger, så planterne bliver udsultet, men der vil hurtigt komme nye skud fra rodsystemet. Hvis slåningen foregår omkring 1. august, kan planterne ikke sætte nye skud, der kan opsamle næring til roden, og de bliver udsultet i løbet af efteråret.

Slåningen skal dog finde sted flere år i træk, før planterne er helt udsultet og dør. Hvis slåningen finder sted for tidligt på sommeren, vil der komme nye skud fra rodsystemet, der kan danne en kraftig plante året efter.

Gladsaxe Kommunes indsats mod gyldenris
Gladsaxe Kommune har valgt at prioritere bekæmpelsen af den farlige kæmpe-bjørneklo frem for bekæmpelsen af de øvrige invasive arter.

Derfor bekæmpes sildig og canadisk gyldenris kun på udvalgte områder i forbindelse med græsslåning.

I nogle områder har kommunen dog indgået samarbejde med foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe om bekæmpelse af gyldenris.

I Danmark har de to invasive arter af gyldenris ingen naturlige fjender.

Gyldenris

'

Kontakt

Natur

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
natur@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Invasive arter