Naturbeskyttelsesloven

  

Naturbeskyttelsesloven kan grundlæggende opdeles i seks søjler:

1 Beskyttede naturtyper
2 Fredning af områder 
3 Beskyttelseslinjer 
4 Artsbeskyttelse
5 Naturpleje 
6 Sikring af adgang til naturen 

1. Beskyttede Naturtyper

Det er § 3 i Naturbeskyttelsesloven, som beskriver hvilke naturtyper, der er beskyttet. De beskyttede naturtyper omfatter søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Beskyttelsen har karakter af et forbud mod tilstandsændringer, medmindre kommunen giver dispensation. For at naturtyperne er beskyttet, skal de være over en hvis størrelse. Søer og vandhuller skal minimum være 100 m2. Enge, overdrev og moser skal minimum være 2500 m2.

Gladsaxe Kommune har siden 2007 igangsat en registrering af kommunens naturområder og en efterfølgende indtastning af oplysninger i Naturdatabasen på Miljøportalen. Der er for tiden registreret 140 § 3 beskyttede naturområder i Gladsaxe Kommune. Registreringerne beskriver hvilken tilstand områderne har, suppleret med en vegetationsliste.
Et areal kan godt være beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, selvom det ikke er registreret som beskyttet. Det skyldes, at et areal kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelsen. Når tilstanden af et § 3 område bliver meget ringe, kommunen ikke længere kan anerkende området som er beskyttet naturtype, kan området afregistreres som § 3 område, med mindre der foreligger en tilstand hvor kommunen f.eks. kan kræve en sø tilbageført til et tidligere stadie.
I Gladsaxe Kommune er lidt over halvdelen (78) af § 3 områderne kommunalt ejede, og ligger samlet i 9 større naturområder, mens de privatejede (43) hovedsageligt består af mindre søer spredt ud over hele kommunen.

Hvis du vil lave en ændring inden for et område med en beskyttet naturtype, skal du søge om en dispensation fra kommunen. Hvis kommunen ikke modtager en ansøgning, er kommunen forpligtiget til at give et påbud med en tidsfrist for, hvornår naturtypen skal være genetableret til sin tidligere tilstand.

2. Fredning af områder

Fredning vil sige, at der ved en fredningskendelse træffes beslutning om, at et bestemt areal skal bevares og anvendes på en bestemt måde for f.eks., at sikre et særligt bevaringsværdigt landskab. En fredningssag kan rejses af kommunen, miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening. Når en fredningssag er rejst, må der ikke ske ændringer i anvendelsen af området, før sagen er afgjort. Fredningen afgøres af et af de regionale fredningsnævn. For Gladsaxe Kommunes vedkommende er det fredningsnævnet for København. De fredede områder er oftest naturområder, hvor der er et ønske om, at bevare de eksisterende naturværdier, og sikre offentlighedens adgang.
Kommunen kan pleje fredede områder, når der er en plejeplan for området, der sikrer, at plejen sker i overensstemmelse med fredningens formål. Det er Gladsaxe Kommune, der fører tilsyn med, at fredningen bliver overholdt, og kan dispensere fra bestemmelserne i fredningen, hvis det ikke strider mod fredningens formål.

3. Beskyttelseslinjer

Beskyttelseslinjer betyder, at man ikke uden en dispensation, må bygge eller lave tilstandsændringer inden for en bestemt afstand til kysten, søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Det er kun søer med en vandflade på over 3 ha og skove, der er registreret som fredsskov, som har en beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjerne er på 150 meter for søer, 300 meter for skove, 100 meter for fortidsminder. For kirker gælder, at man ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter.
De fleste steder i Gladsaxe Kommune er beskyttelseslinjerne omkring skov, sø, og fortidsminder, dog væsentligt reduceret, fordi kommunen var bebygget før loven trådte i kraft. Se beskyttelseslinjerne på Miljøportalen

4. Artsbeskyttelse

Som en implementering af EU habitatdirektivet, er der i Naturbeskyttelsesloven kommet et bilag (3) med en række arter, som ifølge § 29a i Naturbeskyttelsesloven ikke forsætlig må forstyrres, hvis det kan have en skadelig virkning. Det gælder arten, såvel som dennes yngle- og rasteområder. Arterne nævnt i bilag 3 er de samme, som i EU regi er kendt som bilag 4 arter, da disse er opført på Habitatdirektivets bilag 4. I Gladsaxe Kommune lever en række flagermus arter og padder, som er omfattet af loven.

Gladsaxe Kommune har udover bilag 4 arterne også et særligt ansvar for at beskytte Hvinanden.

5. Naturpleje

Naturplejen er reguleret ved, at loven fastslår, at offentlige myndigheder har pligt til at pleje offentligt egede fredede områder af § 3 beskyttede naturtyper, dette gæler dog ikke søer og vandhuller. Herudover kan staten på grundlag af de årlige finanslovsbevillinger indgå aftaler med private om naturpleje og genopretning af naturområder, ligesom staten selv kan iværksætte projekter.

6. Sikring af offentlighedens adgang

Naturbeskyttelsesloven har også til formål at sikre offentlighedens adgang til naturen.
Naturen omfatter ikke alene adgang til offentlige arealer, men tillige også offentlighedens adgang til kyst, klitfredede arealer og til private skov- og markstier.

Naturplan

For at have en strategi for naturen, både af hensyn til levevilkårene for dyr og planter og til glæde for de borgere, der værdsætter at færdes i den, har Gladsaxe Kommune udarbejdet en samlet og målrettet naturplan for 2010-2015. Naturplanen fastlægger en række overordnede mål og præsenterer en række ideer og forslag, der kan bidrage til at bevare og styrke naturværdierne i kommunens 9 største naturområder.  

Naturforvaltning