Byens Arena

Byens Arena

Byens Arena er et akitivitetsstrøg i Gladsaxe Kommune. På tre tidligere parkeringsarealer ud for Høje Gladsaxebebyggelsen mod Gladsaxevej, er der etableret en række arenaer, der opfordrer til bevægelse og leg. Gennem hele arealet bugter sig ligeledes en orange sti, der flere steder deler sig og som kan benyttes til kapløb. På stien er der afstandsmarkeringer pr. 50 meter.

Byens Arena - Mobile website

På vores mobile website kan du se videoer om parkour-træning (hvis du ikke ser siden på en smartphone, så gør vinduet lige så lille som skærmen på en smartphone).
 
Her kan du se en video fra Byens Arena.

Byens Arena indeholder følgende arenaer:

Stærkmands Arena: Arena til armgang af forskellig art. Her kan man udfordre sig selv og andre i armgang. Hvor langt kan man gå armgang eller hvor hurtigt?

Hop og sving

Hop & Sving Arenaer: Arenaer til parkour. Banerne er udviklet sammen med parkourkonsulent. Der er flere velegnede elementer i Byens Arena til parkour.
Note: Parkour eller Le Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.

Junglørens Arena: Grøn arena med Skovfyr og kunstgræs. Store jonglørbolde ligger spredt på græstæppet og opfordrer til spring, balance og leg. Her er græsset altid grønt. 

Linedanserens Arena: Balancegang på forskellige liner. Her kan prinsessen eller mor og far forsøge sig med balancekunst. Træn og forbedr din balanceevne eller lav en lille konkurrence med din lillebror om hvem der kan balancere den længste distance.

Solsejl med siddeplinte: Overdækning med siddeplinte, der kan bruges til spring og leg. Plintene forsynes med tal/bogstaver og kan bruges til læring via bevægelse. Solsejlet er vartegnet for Byens Arena og der er her man mødes med sine venner. Her er der plads til optræden og leg i læ for regnen… eller solen.

Åben Arena med siddeplinte: Som ovenfor, dog uden overdækning.

Trapez Arena: Arena med flere trapezer i forskellige højder. Her kan man øve sig i, at hænge med hovedet nedad eller snurre rundt i ringene.

Torve Arena

Torve Arena: Reb hænger fra stålkonstruktion og er fæstnet i jorden. Reb i forskellige farver og stålkonstruktioner i forskellige højder. Her kan man løbe zig-zag gennem rebene på tid eller bare klatre i rebene.

Msteareaen

Mastearenaen: Arenaen er udviklet specielt til Byens Arena og er en arena der giver både spænding og grin. Arenaen består af et antal master i et bøjeligt materiale som f.eks. massivt gummi eller glasfiber. Masterne er mellem 2 og 3 meter høje og kan bøje. Meningen er, at man kan klatre op i masterne og svinge mod hinanden og hvis man er rigtig dygtig, kan man svinge sig fra mast til mast.

Kontakt

Byplan og landskab

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 59 42
byplanoglandskab@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Motions- og legepladser