Finland - Pirkkala

Pirkkala er Gladsaxe kommunens venskabsby i Finland. Pirkkala kommune har ca. 14.000 indbyggere og ligger i det sydvestlige Finland, tæt ved Tampere/Tammerfors. Pirkkala ligger tæt på smukke skov- og naturområder og indbyder til oplevelser i det fri. Især søen Pyhäjärvi giver gode muligheder for naturoplevelser. Skisport er en yndet sport i Pirkkala, og kan dyrkes i perioden fra december til april, hvor der er en del sne. Gennemsnitstemperaturen om sommeren er 17°C og temperaturen kan om vinteren gå ned til minus 14°C. Finland har dog flere solskinstimer end noget andet nordisk land.

Seværdigheder og kulturelle tilbud

I Pirkkala bliver der hvert år arrangeret 25 til 30 koncerter, happenings og kunstudstillinger. For de mere friluftsinteresserede fører markerede udflugtsruter rundt til forskellige naturseværdigheder og udkigspladser. Og vil man opleve Pirkkalas kulturarv, skal man besøge deres regionale og idylliske museum. Den moderne kirke fra 1995 er også et besøg værd.

Fakta om Pirkkala

Venskabsby siden:
1980

Beliggenhed:
Finland, ved Tampere

Indbyggertal:
13.000

Areal:
10.400 ha

Politisk ledelse:
Byråd med 35 medlemmer

Øvrige venskabsbyer:
Ski, Norge
Solna, Sverige
Valjala, Estland

Se hvor Pirkkala ligger her

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

De 16 venskabsbyer