Grønland - Narsaq/ Kujalleq

Narsaq by ligger i kommunen Kujalleq i det sydvestlige Grønland på en halvø mellem Skovfjord og Bredefjord. Der bor 1.522 indbyggere i Narsaq. Omkring Nasaq fordeler sig 300 i tre bygder og på nogle fårestationer. Kommunen dækker et areal på 8.500 km2. De 3.000 km2 er isfrit, lav-arktisk land karakteriseret ved mange fjelde på op til 1.700 m og med frodige dale og sletteområder, som bruges til fåreavl. Resten er dækket af indlandsis og gletschere. Snefaldet starter ofte i oktober, og sneen forsvinder igen i marts-april.
Gennemsnitstemperaturen er +8° C i juli, -8° C i februar, men svinger hele året mellem -20° og +20° C.

Seværdigheder og kulturelle tilbud
Den imponerende, storslåede og rene natur omkring Narsaq appellerer til mange turister fra hele verden. Også Narsaq Museum, der rummer en kulturhistorisk samling, digterpræsten Henrik Lunds hus, et traditionelt tørvehus og andre historiske bygninger med tidstypisk indretning fra forskellige perioder er oplagte udflugtsmål. Narsaq Kirke, som er opført i træ, er fra 1927 og et besøg værd.

Fakta om Narsaq

Venskabsby siden:
1966

Beliggenhed:
Sydgrønland

Indbyggertal:
1.522

Areal:
1.000.000 ha

Politisk ledelse:
Indgår i den sydgrønlandske Kommune Kujalleq 

Øvrige venskabsbyer:
Akureyri, Island
Qasigiannguit, Grønland

Se hvor Narsaq ligger her

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

De 16 venskabsbyer