Koszalin

Koszalin er kommunens venskabsby i Polen

Koszalin ligger i det nordlige Polen 7 km fra Østersøkysten. Byen har 112.000 indbyggere og er placeret i et meget smukt naturområde. Der ligger flere naturreservater og flotte parker i området. En af parkerne har mere end 120 forskellige slags træer, hvoraf flere er sjældne sorter. Gennem den smukke gamle by løber floden Dzierzecinka. Koszalin ligger ved foden af Chelmska bjerget, der er 137 m højt, og fra tårnet på toppen kan man se ud over hele det smukke, grønne område og ud over Østersøen – i klart vejr er det muligt at se til Bornholm.

Seværdigheder og kulturelle tilbud

I Koszalin er der flotte, restaurerede gotiske bygninger. Den flotteste er den imponerende katedral, der blev bygget i det 14. årh. Kirkens smukke alter kan dateres tilbage til 1512, og katedralens orgel trækker hvert år mange musikelskere til byens orgelfestival. Rundt om den oprindelige bydel kan man stadig se velbevarede rester af den gamle ringmur. Lidt uden for byen ligger et smukt kirkegårdskapel, St. Gertruda, fra 1338, her kan man tydeligt se inspiration fra skandinavisk arkitektur.

Fakta om Koszalin

Venskabsby siden:
1967

Beliggenhed:
Polen, i den nordvestlige del ved Østersøen

Indbyggertal:
112.000

Areal:
8.331 ha

Politisk ledelse:
Byråd med 45 medlemmer

Øvrige venskabsbyer:
Berlin-Schöneberg, Tyskland
Burges, Frankrig
Lida, Hviderusland
Neubrandenburg, Tyskland
Neumünster, Tyskland
Roermond, Holland
Seinajoki, Finland

Hjemmeside
Information om Polen på dansk

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

De 16 venskabsbyer