Sverige - Solna

Solna er kommunens venskabsby i Sverige. Solna er en selvstændig kommune, der ligger ved Stockholm. Den har 58.000 indbyggere og er nærmest blevet en bydel af hovedstaden. Solna er kendt for sine store kontraster og er en blanding af nyt og gammelt. En blanding af et idyllisk, grønt og åbent landskab og en bydel præget af moderne højhusarkitektur. Den naturskønne Haga Slot og park er et populært udflugtsmål, hvor man også kan være heldig at få set den svenske kronprinsesse Victoria, som siden 2010 bor i slottet. Solna byder på mange forskellige aktiviteter året rundt.

 

Seværdigheder og kulturelle tilbud

Solnas gamle landsbykirke smykket med flotte vægmalerier blev bygget i det 12. årh. Det er en meget karakteristisk rundkirke, som oprindeligt både blev brugt til religiøse handlinger og som forsvarsbygning. På Ulriksdal Slot fra begyndelsen af 1600- tallet vises flotte stenmøbler og antikviteter. I Slotsparken udstiller Orangeriet svensk billedhuggerkunst og i ”Kobberteltet” iHagaparken, er der café og museum. Både Ulriksdal Slotsområdeog Hagaparken ligger i Ekoparken, som i 1995 blev verdens første fredede bypark. I 1990 blev Solnas centrum udbygget og overdækket med glas. Centret indeholder et indendørs torv, bibliotek og Solnas Rådhus. Tre gange om dagen lyder et smukt klokkespil ud over hele centret, som dækker over 100 butikker og restauranter med mad fra alverdens lande.

Fakta om Solna

Venskabsby siden:
1952

Beliggenhed:
Sverige, ved Stockholm

Indbyggertal:
58.000

Areal:
2.182 ha

Politisk ledelse:
Byråd med 61 medlemmer

Øvrige venskabsbyer:
Ski, Norge
Pirkkala, Finland
Valmiera, Letland

Se hvor Solna ligger her

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

De 16 venskabsbyer