Charlottenburg-Wilmersdorf

Charlottenburg-Wilmersdorf er en af kommunens venskabsbyer i Tyskland. Midt i den vestlige del af Berlin ligger Charlottenburg-Wilmersdorf. Den strækker sig fra Gedächtniskirche og Kurfürstendamm i øst til Olympia-stadion og Teufelsberg i vest, - og fra Schloss Charlottenburg i nord til Grunewald i syd. Indtil Murens fald den 9. november 1989 var Charlottenburg og Wilmersdorf de to eneste delkommuner i Vestberlin, der ikke stødte op til det tidligere DDR's grænse. Den 1. januar 2001 blev de to kommuner lagt sammen til én stor kommune. Der bor ca. 320.000 indbyggere i kommunen, som både består af almindeligt etagebyggeri og fornemme herskabsvillaer.

Seværdigheder og kulturelle tilbud

Der findes utallige seværdigheder og kulturelle tilbud i Charlottenburg-Wilmersdorf. F.eks. har området i det, der kaldes Berliner Westen omkring Kurfürstendamm, været internationalt berømt siden 1920'erne pga. sin blanding af film, teater, opera, kabaret, revy, dans, fornemme forretninger, store indkøbscentre samt talrige caféer og restauranter.

Fakta om Charlottenburg-Wilmersdorf

Venskabsby siden:
1967

Beliggenhed:
Tyskland, i Berlin

Indbyggertal:
320.000

Areal:
3.439 ha

Politisk ledelse:
Byråd med 69 medlemmer

Øvrige venskabsbyer:
Apeldoorn, Holland
Forchheim, Tyskland
Gagny, Frankrig
Karmiel, Israel
Kiew-Petschersk, Ukraine
Kulmbach, Tyskland
Meseritz, Polen
Minden, Tyskland
Rheingau-Taunus, Tyskland
Split, Kroatien
Sutton, England

Se hvor Charlottenburg-Wilmersdorf ligger her

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

Tyskland