Minden

Minden er en af kommunens venskabsbyer i Tyskland. Minden har ca. 87.000 indbyggere og ligger 160 km syd for Hamburg og 50 km vest for Hannover i delstaten Nordrhein-Westfalen. Omgivet af marker og skov, ligger den over 1200 år gamle by Minden lige i vandkrydset mellem floden Weser og Midtlandskanalen, og byen er både kulturelt og erhvervsmæssigt centrum for området. I den smukke omegn, som kaldes ”Tysklands sundhedshave”, er der mange kursteder og fyrsteslotte. Turistbrochurer kalder Minden for ”Westfalens grønne krone”.

Seværdigheder og kulturelle tilbud

Bykernen er præget af middelalderlige kirker, smukke borger- og købmandshuse i ”Weser-renaissance”, og har også et smukt proviantmagasin. Preussen-museet og Mindener By-, Folk- og Landsmuseum er absolut et besøg værd, ligesom teatret trækker fulde huse. Minden er også jazzmusikernes Mekka, og der afholdes jævnligt store kongresser, teaterfestivaler og andre store festivaler i byen.

Fakta om Minden

Venskabsby siden:
1968

Beliggenhed:
Tyskland, Nordrhein-Westfalen, ved Hannover

Indbyggertal:
87.000

Areal:
10.108 ha

Politisk ledelse:
Byråd med 50 medlemmer

Øvrige venskabsbyer:
Charlottenburg-Wilmersdorf, Tyskland
Gagny, Frankrig
Grodno, Hviderusland
Sutton, England
Tangermünde, Tyskland

Se hvor Minden ligger her

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

Tyskland