Historier og billeder fra og om Minden

Integration af flygtninge - muligheder og udfordringer for byområder var emnet til Borgmesterkonferencen i Minden, Tyskland 2016. Viceborgmester Serdal Benli, byrådsmedlem Trine Henriksen og specialist på området Birgitte Vallø deltog. Læs referatet her.

Bagsværd Roklubs morgenroere på tur til Minden i juni 2016.
Besøget hos Mindener Ruderverein med en krævende rotur på Weser floden - ialt 72 km i bagende sol - blev, på trods af ømme rygge, kramper i ben og skuldre og en masse vabler, en bragende succes. Det var en stor natur- og kulturoplevelse og et godt eksempel på, hvad venskaber kan bringe på tværs af landegrænser.   

Gladsaxe Internationale Venskabsforening til Gourmetmeile i Minden i juni 2015.
 
Gourmetmeile er en gastronomisk konkurrence blandt byens restauranter og deres kokke, hvor publikum, foruden at nyde maden, også afgør, hvem der skal være den endelige vinder af konkurrencen. Idéen med besøget var at skabe nye kontakter på borgerniveau - og det lykkedes i fin stil!

Minden Integrationsråd på genbesøg i Gladsaxe i juni 2015.
Gæsterne fik lejlighed til at holde møde og udveksle erfaringer med Gladsaxe Integrationsråd og at deltage i Gladsaxe loves culture dagen på Telefonfabrikken.

Søborg Harmoniorkesters - Gladsaxe Concert Bands - sommertur til Minden i maj-juni 2014.
De havde en begivenhedsrige koncerttur og slut af med den veloplagte tursang.

Gladsaxe Musik- og Billedskoles pigekor og jazzorkester "Charlies Blåhval" optråte i Minden, oktober 2012
Pigekoret deltog i en korfestival og Charlies Blåhval både akkompagnerede og spillede egen koncert. De havde en fantastiske tur, hvor hele pigekoret var privat indkvarteret.

Søborg Motetkor i Minden, juni 2011.
De havde en spændende tur, hvor de sammen med 350 sangere og musikere fra Tyskland og USA opførte Motetkoret Brahm' Requiem i Domchor Minden.

 

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

Minden