Internationalt samarbejde

Formålet med det internationale arbejde er at: 

  • Fastholde og udbygge kommunens internationale engagement og inddrage kommunens borgere mest muligt i venskabsbysamarbejdet.
  • Give borgerne mulighed for gennem venskabsbyaktiviteter at mødes med andre landes borgere omkring fælles interesser på tværs af landegrænser.
  • Give indblik i andres livs- og samfundsvilkår gennem personlige oplevelser og derved øge tolerancen overfor andre. 

Mange i Gladsaxe deltager i venskabsbyaktiviteter og tager også selv initiativ til nye aktiviteter. Oplevelser med venskabsbyerne er ofte til livslang glæde for den enkelte og er samtidig en del af kommunens ansigt udadtil. 

Besøg eller få besøg fra en venskabsby

Venskabsbysamarbejdet er for alle kommunens borgere, både enkeltpersoner, foreninger og skoler. Oplevelser i eller sammen med venskabsbyerne udvider vores horisont, beriger og inspirerer os.
Gymnastikforeninger tager på turné, spejdere arranger lejre, håndboldklubber arrangerer internationale stævner, kor holder stævner, orkestre spiller til byfester i venskabsbyer og meget, meget mere. Du er selvfølgelig velkommen til også at lave et arrangement her i Gladsaxe eller tage på besøg i en af vores venskabsbyer.

Økonomisk tilskud 

Hvert år er der mange udvekslinger og andre aktiviteter mellem Gladsaxe-borgere og borgere i venskabsbyerne. Vi vil gerne opfordre endnu flere til at benytte sig af vores internationale relationer. 

I kan søge om rejsetilskud og om tilskud ved besøg fra en venskabsby, hvis I er en gruppe på minimum fire personer fra Gladsaxe

Kontakt

Internationalt Sekretariat

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
CVR-nummer: 62761113
int.sek@gladsaxe.dk

Venskabsbyer