Nedrivning og renovering

Ejendomme bygget eller renoveret i perioden 1930´erne frem til midten af 1980´erne kan indeholde en række miljøproblematiske stoffer.

Hvis ejendommen er bygget eller renoveret i perioden 1930´erne frem til midten af 1980´erne skal ejendommen screenes for en række problematiske stoffer så som Asbest, Bly, Chlorparaffiner og PCB. Du kan benytte ”Screeningsskema for problematiske stoffer i ældre bygninger” .

Hvis en gennemgang af bygningen ikke giver anledning til mistanke om bygningen indeholder nogle af de nævnte problematiske stoffer, skal du fremsende dokumentation til Gladsaxe Kommune. Du skal herefter følge gældende krav for sortering af byggeaffald, se ”Sorteringskrav for rent byggeaffald”.

Hvis en gennemgang af bygningen viser, at der er problematiske stoffer i bygningen er der særlige krav til håndtering, sortering og bortskaffelse:

Asbest
Når du renoverer eller udskifter dit eternittag eller andre installationer fra perioden ca. 1950-1986, der indeholder asbest, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for arbejde med asbest. Læs ”Vejledning om asbest” .

Asbestaffald er farligt og skal anmeldes til Miljøafdelingen 

PCB
En række byggematerialer fra perioden ca. 1950-1977 indeholder PCB (PolyChloredeBiphenyler), der er en miljøgift. Der er særlige krav til håndtering af byggematerialer, der indeholder PCB. Læs ”Vejledning om PCB i byggematerialer”.

PCB-holdigt affald med koncentrationer på mere end 50 ppm er farligt affald, og skal anmeldes til Miljøafdelingen.

Bly
Man benyttede bly i blandt andet blyindfattede vinduer, bly inddækninger (skorsten og vinduer), elkabler med blykappe, visse tagrender og mange forskellige typer malinger. Læs ”Vejledning om bly i byggematerialer” .
Du skal være opmærksom på, hvis du skal slibe på noget eksisterende maling i et hus, der er mere end 30 år gammelt, kan malingen indeholde bly. Du skal sikre dig og din omgivelser mod at støvet spredes.
Før i tiden benyttede man tungmetallet bly og cadmium som stabilisatorer i mange forskellige PVC-holdige byggematerialer så som tagrender, trapezplader og kloakrør. Cadmium blev udfaset i 1992 og blev erstattet af bly.
Blyholdigt affald skal anmeldes til Gladsaxe Kommune på ”Anmeldelsesskema for blyholdigt affald”.
Det er vigtigt, at affald der indeholder bly sorteres og bortskaffes til godkendt modtager eller Genbrugsstationen.

Klorerede paraffiner
Klorerede paraffiner har primært været benyttet som additiv i rustbeskyttende maling, grundmaling og i plastmaterialer (kabler), samt i fugematerialer. De klorede paraffiner erstattede PCB i fugematerialer i 1977, da PCB blev forbudt og blev brugt frem til 2001.

Der er tre typer klorerede paraffiner:
• kortkædede klorparaffiner (C10-C13)
• mellemkædede klorparaffiner (C14-C17)
• langkædede klorparaffiner (C18-C30)

De kortkædede klorparaffiner er påvist, at være kræftfremkaldende. Hvis indholdet i materialet er mere end 1 % (10.000 mg/kg) skal det klassificeres som farligt affald.

Du har også pligt til at anmelde andet farligt affald til Gladsaxe Kommune. Brug skemaet  "Anmeldelse af farligt affald "
 

Pas på problematiske byggematerialer

Onsdag 03. september 2014

Står du for at skulle renovere eller nedrive din ejendom, skal du være opmærksom på, at der kan være en række problematiske stoffer i byggematerialerne, som skal håndteres med omhu. Derudover skal affaldet sorteres, emballeres og bortskaffes efter særlige regler.

Kontakt

Miljø

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
miljo@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Bygge/anlæg