Få hjælp med at starte et energiprojekt op

Kunne I tænke jer at sænke CO2-udslippet og spare op til flere tusinde kroner om året på varmeregningen? Eller hvad med at håndterer regnvandet lokalt på jeres grund, og få tilbagebetalt op til cirka 24.000 kr. pr. husstand i tilslutningsbidrag?

I Gladsaxe Kommune vil vi gerne støtte og motivere de boligselskaber, der ønsker at arbejde med at sænke deres CO2-udledning eller håndtere deres regnvand lokalt.

I kommunens CO2- og Miljøplan er målet, at kommunes borgere, virksomheder og kommunen selv skal nedsætte CO2-udledning i Gladsaxe med 40 procent frem mod 2020 set i forhold til 2007.

Nye mål kræver nye initiativer. Derfor har Byrådet i 2014-15 afsat to millioner kroner til en grøn pulje, som skal støtte op om den nye CO2-og Miljøplan. Det betyder, at kommunen i 2014 udvider samarbejdet med boligafdelingerne med henblik på mere gennemgribende energirenoveringer, hvor boligafdelingerne får tilskud til uvildig rådgivning.

Vores medarbejder i Klima og Natur tilbyder at komme på besøg på bestyrelsesmøder i kommunens boligafdelinger og fortælle om, hvad kommunen kan hjælpe med både hvad angår energirenovering og regnvandshåndtering.

Ring til os og hør nærmere.

Anne Stougaard, 39 57 58 61, annest@gladsaxe.dk

 

KlimaKlar Netværk