Den rumskabende regnhave

Vent cirka 5-10 sekunder - så er alle billederne klar på billedhjulet.

Her bor familien Rasmussen/Langberg bestående af Majbritt og Klaus, som tidligere primært brugte haven på de to små terrasser, men havde et ønske om at give haven mere liv. Det er der nu kommet.

På begge terrasser er det eksisterende hegn fjernet. De har nu lavet et nyt hegn til klatreplanter med en altankasse på toppen, som skal tage imod regnvandet.

Vandet ledes på forsiden af huset fra altankasserne ned på en chausséstenrende, som følger terrassen på ydersiden ud i et regnbed.

Ved indkørslen er der et grønt bælte på tværs af stien for at opsamle, nedsive og lede overskydende vand fra indkørslen og stien ud i regnbedet.

I baghaven leder de regnvandet direkte fra altankassen og ned i regnbedet, som omkredser terassen med et fald på 1,5-2 meter. Bedet bruges til at skærme af og er formet med lignende bløde linjer som på forsiden af huset. Det skal være med til at afrunde det meget kantede udtryk, som den eksisterende have har.

Der er også blevet etableret en ekstra lavning, hvor der er overløb fra regnbedet via en lille græslavning. Denne løsning kommer i brug, når regnmængden overstiger en 5-års hændelse. Lavningen fungerer samtidig som et bålsted.

Plan over de nye tiltag herunder. Se filen i stor.

 

 

Kort over Demonstrationshave 3. Se kortet i større format.

Læs mere om haven og dens nye regnvandsløsninger (PDF)

Demonstrationshaver