Den lille regnhave

Vent cirka 5-10 sekunder - så er alle billederne klar på billedhjulet.

Her bor familien Holme, som består af Jane og Christian. De bruger gerne haven om aftenen til grill eller hygge i aftensolen efter en lang arbejdsdag. De ønsker en have med vildt udtryk og med lav pasningsgrad.

Dette er den eneste rækkehushave i projektet, hvilket har givet nogle udfordringer i forhold til afstanden til bygninger og skel, fordi haven er meget smal, især forhaven - løsningerne må nemlig ikke komme for tæt på.

I forhaven er det etableret en stenfaskine 3 meter fra bygningen, der også fungerer som kørespor til parkeringen. Mellem stenbedet og bygningen er der plantet forskellige staudegræsser for at skabe et vildt, men samtidig kontrolleret udtryk.

I baghaven ledes regnvandet hen over et højbed og via et par fald ned i en grøft i græsplænen. Grøften er dimensioneret til at kunne håndtere en 10 års hændelse og er tilplantet med valmuer og græs.

Beboerne ønskede sig mulighed for ophold i aftensolen, som er bagerst i haven. Der er blevet etableret en sænket terrasse i baghaven, hvor familien kan nyde dagens sidste sol, men som også fungerer som skybrudsløsning med overløb fra grøften.

 

Plan over de nye tiltag herunder. Se planen i stor.

Kort over Demonstrationshave 5. Se kortet i større format.

Læs mere om haven og dens nye regnvandsløsninger (PDF)

Demonstrationshaver