Høje Gladsaxe Parken

Regnvand skaber ny plads til dyrelivet

Et nyt projekt om regnvandshåndtering skaber bedre rammer for beskyttede dyrearter og naturoplevelser i Høje Gladsaxe Park. Projektet bidrager både til parkens natur til glæde for mennesker og dyr og giver vandet et mere miljørigtigt forløb i hele området. Dermed bliver nyanlagte søer og vandløb til nye yngleområder for padderne, samtidig med at de modvirker, at urenset spildevand ender de forkerte steder.

Parken er et fredet naturområde med både moser, enge og søer, som er naturlige leveområder for beskyttede dyrearter såsom den spidssnuede frø og den store vandsalamander. De nye regnvandsløsninger skal forhindre, at søerne, og dermed paddernes naturlige levesteder, tørrer ud og forsvinder.

De nyanlagte søer og vandløb forsinker og renser vandet for næringsstoffer, så det kan ledes ud i det naturlige vandsystem igen. Selvom der altså nu bliver ledt mere vand igennem Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, når vandet at fordampe på sin vej, så belastningen på tunnelledningen samlet set bliver mindre. 

 Projektets mål er:

  • at skabe bedre kapacitet i fællessystemet

  • at mindske regnvandsbelastning af Damhusåens Rensningsanlæg, som spildevandet føres til

  • at reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen

  • at øge den rekreative værdi af Høje Gladsaxe Park

  • at skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vådområder


Et af Danmarks største klimaprojekter

Klimaprojektet i Høje Gladsaxe Park er en del af det samlede klimakvarter i Høje Gladsaxe, som er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter. Anlægget er det sydligste af fem sammenkoblede klimaprojekter og alt overfladevandet fra de nordligere beliggende klimaprojekter på henholdsvis Gladsaxe Idrætsanlæg, Marielyst Kvarteret og Vandledningsstien vil ved kraftig regn blive ledt til bassinet i Skolesvinget og herfra gennem Høje Gladsaxe Park til Gyngemosen.   


Regnvandets vej

Hvis du er interesseret i at vide mere om Høje Gladsaxe Park, kan du nedenfor læse om, hvordan regnvandet bliver ledt gennem parkens forskellige bassiner. Du kan også nederst læse om projektets økonomi.

 

Skolesvingsbassinet

I forbindelse med klimatilpasningsprojektet er det eksisterende spildevandbassin i Skolesvinget blevet ændret til et rent regnvandsbassin med rensekapacitet (3 dele/bassiner) og op til 70 cm vandspejl og med et magasin volumen på 5600 m3. Før projektet modtog bassinet både spildevand og regnvand. Det nye regnvandsbassin modtager overfladevand fra Høje Gladsaxe Øst og Grønnemose Kvarteret samt vand fra Vandledningsstien. I regnvandsbassinet bremses og renses overfladevandet ved sedimentation og pumpes derefter videre til Bjergsøen (bassin 2).

Da der ingen strøm er i nærheden har man etableret en transformatorstation, som skal levere strøm til den nye teknikbygning, der ved hjælp af 5 pumper pumper vandet fra bassinet op i bjergsøen.

Bassinet var budgettet til 15 mio. kr. men da man skulle udvide ned af i stedet for i bredden, blev det en bekostelig løsning, fordi man skulle stabilisere bunden, for at vandet nedefra ikke trykkede sig op. I første omgang gav rådgiveren et tilbud på 50 mio. kr. eks. rådgiverlønninger, men da NV ikke ville gå med til prisen, kiggede rådgiverne på det igen og kom med et oplæg på knap 40 mio. kr. inkl. alt.

Ventil-bygværk

For at undgå, at salt fra vejvandet ledes ud i naturområdet, er der nord for regnvandsbassinet etableret et bygværk. I bygværket kan vandets forløb reguleres, således at det i vinterhalvåret ledes til kloak i stedet for ud i parken. Som udgangspunkt er aftalen mellem kommunen og Nordvand, at man leder vand til kloakken fra 1. oktober til 1. marts.

Krydsnings-bygværk

Lige ved siden af ventilbygværket er der et krydsningsbygværk, som løser problemstillingen om, at to store rørføringer af henholdvis spildevand og regnvand kan krydse hinanden i samme kote. Der er blevet skabt et særlig design, som formår at lede de to ledninger uden om hinanden uden at skabe problemer ved gravitation.

Bjergsøen og vandløb

Den nyetablerede sø ligger højt i terrænet i Høje Gladsaxe Parken. Søen er anlagt med en membran under, men har fået vand fra oven, så den har et naturligt vandspejl. Når bassinet er fyldt op ledes vandet videre med ca. 40 l/s til det nye anlagte vandløb, der snor sig ned af skåningen nord for bassinet. Der er 2 forskellige udløbsintensiteter, så der ved skybrud kan der ledes op til 140 l/s videre til vandløbet. De nye vandløb løber sammen med det eksisterende og vandet forsætter gennem parken til Gyngemosen.

Rensebassinet

I den vestlige del af parken ledes overfladevandet fra Høje Gladsaxe Vest til en ny etablerede sø. Inden projektet blev vandet fra dette område ledt direkte og urenset ud til Gyngemosen. I dag bliver det ledt til det nye bassin, som er delt op i 3 ”kamre” der hver har forskellige oprensninger, og dermed også en variation af, hvornår skal tømmes for sedimenter. Det første bassin bliver hurtigst fyldt og skal derfor tømmes oftere end de næste to.

Området er et beskyttet §3-område, hvor man skal bevare den eksisterende flora og faunas. Derudover er området også under en landskabsnaturfredning som et overdrev, hvor området skal holdes åbent. Argumentet for at lave projektet var, at bassinerne ikke fyldte særlig meget i det store landskab og derfor ikke ville være et stort indgreb.

Nedsivningsbassinet

Vandet løber videre til et nyt vådområde (bassin 3B), før det langsomt udledes til det eksisterende vandløb. I den nye sø renses og forsinkes vandet før udledning til vådområdet. Bassinet er uden membran, og vandet skal derfor nedsive til dræn før det ledes videre til vandløb. Den maksimale udledning fra drænet til vandløbet er 40 l/s.   

Oprindelig mose

Vandet fra nedsivningsbassinet oppe fra Bjergsøen ledes til det samme vandløb, som leder vandet videre til den oprindelige mose. Her er et bygværk, som leder vandet videre under motorvejen og over i Gyngemosen i retning mod Damhusrenden. Bygværket er et nyt anlæg, som sørger for, at den eksisterende ledning under motorvejen ikke stopper til.

Bassinledning under Skolesvinget

Der er gravet en 1400 mm ledning ned under vejarealet, som kan rumme op til 500 m2 (det gamle Skolesvingsbassin var 300 m2). Ledningen skal fungere som en løsning til vinterhalvåret, hvor vandet ledes til kloakken i kritiske situationer.

Økonomi

Hele klimatilpasningsprojektet i Høje Gladsaxe Park er betalt af Nordvand A/S og beløber sig i ca. 51 millioner kr., der er fordelt således:

7,5 mio. kr. er brugt på alt det grønne i parken (De tre søer, grøften, oprensningen af den gamle grøft)

3,5 mio. kr. til ventilbygværket og krydsningsbygværket

600.000 kr. på transformatorstationen ved Skolesvingsbassinet

Knap 40 mio. til Skolesvingsbassinet

Klimakvarteret Høje Gladsaxe