Kildeparken og Kildevænget

Billederne i billedkarusellen er taget mellem oktober 2015-juli 2016 og er opstillet i kronologisk rækkefølge, så du kan se forløbet. De seneste billeder er taget efter en regnfuld dag, så du kan få en fornemmelse af, hvordan regnen ledes.

Tag hånd om dit regnvand og få nye, grønne arealer

I Kildeparken er et stort, fælles klimatilpasningsprojekt lakket mod enden. Kildeparkens arealer har ændret sig i takt med klimaforandringerne, og foreningen kan nu klare store mængder regnvand. Lige nu er projektet skudt i gang i Kildevænget, hvor regnvandsbede allerede er etableret flere steder. Boligselskabet ABG og boligforeningen GAA har i fællesskab med Nordvand skudt det store LAR-projekt (Lokal Afledning af Regnvand) i gang.

Vi får mere og mere regn. Projektet i Kildeparken og Kildevænget skal forberede arealerne på lokalt regnvand lokalt ved at lade vandet blive i dets naturlige vandkredsløb frem for at lede det til kloakkerne. Løsningen vil blive, at vores regnvand bliver på overfladen og siver ned i regnbede, lavninger og grøfter. På den måde forhindrer vi også oversvømmelser i vores kældre ved at aflaste afløbssystemet.

Ud over disse tiltag har Gladsaxe Kommune i samarbejde med Nordvand også anlagt vandgennemtrængelig asfalt som regnvandet kan sive igennem. Asfalten er på nuværende tidspunkt anlagt i Kildeparken, og er den første af sin slags i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune vil løbende tage prøver og analysere rensningen af vandet som en del af projektet.

I Kildeparken gik de i gang med at grave sidste år i 2015, og på billederne ovenfor kan du se, hvordan de er gået fra store gravemaskiner til flotte, grønne arealer. Kildeparken og Kildevængets grønne arealer bliver anderledes, end de førhen har været. I takt med at klimaet forandrer sig, skal vores omgivelser gøre det samme.

Beboerne er også inddraget
Sideløbende med LAR-projektet har beboerne i Kildeparken og Kildevænget modtaget nyhedsbreve, så de er informeret i det arbejde, der sker ude foran deres vinduer. Ligeledes har beboerne haft mulighed for at deltage i en LAR-følgegruppe, der er med på sidelinjen i beslutningsforløbet. LAR-følgegruppen var også inviteret med til boligforeningen Augustenborg i Malmø sammen med Gladsaxe Kommune for at se en boligafdeling, der har været igennem et lignende projekt. Formodentlig vil klimatilpasningsprojektet også inspirere andre boligafdelinger til at tage hul på lignende projekter.

 

Se filmene nedenfor, for at høre mere om LAR-projektet.

Regnvandsprojekter