Skuffejern er godt – Havegift er not

Have uden gift
Ordet ”havegift” dækker over alle de typer af gift man kan bruge i haven, både den der sprøjtes ud, og den der spredes som granulat, mod både planter og insekter. Mange af de stoffer, der er i giften, er enten hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende. Du skal derfor være særlig opmærksom, hvis du har børn, der leger i haven. En god tommelfingerregel er, at du ikke skal lade børn lege i haven, før der er gået mindst et døgn efter behandlingen.

I Gladsaxe bor vi oven på vores drikkevand. Vi får en del pumpet op ved Sjælsø, men resten bliver pumpet op i Bagsværd og Søborg. Det betyder også, at vi skal passe særlig meget på, hvad vi lader sive ned i jorden, så vi kan blive ved med at have godt drikkevand, til vores børn og børnebørn. I Gladsaxe har vi rigtig mange private haver, hvorfor vi har brug for haveejernes hjælp til at holde vores drikkevand rent. Gladsaxe Kommune bruger ikke gift til at holde kommunens arealer fri for ukrudt.

Den mest sikre metode til at holde drikkevandet rent er at lade være med at bruge gift i haven. Men hvad skal du så gøre i stedet, hvis du stadig gerne vil have en velplejet have?

På denne side kan du finde nogle miljøvenlige forslag til at klare de udfordringer en haveejer kan have.

Grundvandet i Gladsaxe – Vand der er værd at kæmpe for

Grundvandet kommer fra den regn, der falder på overfladen, og siver ned gennem jorden. Det er en langsommelig proces, og alt efter hvilke jordtyper, det skal igennem undervejs, tager det mellem 20 og 50 år. Grundvandet under Gladsaxe bliver ikke kun brugt af borgerne her i kommunen, men også af borgerne i vores nabokommuner.

Hvilke stoffer holder kommunen øje med?

Miljøfremmede stoffer kan ødelægge de naturlige økosystemer, forstyrre dyrelivet og forurene overflade- og grundvand. Andre er sundhedsskadelige for mennesker, og er mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller for at kunne nedsætte evnen til at få børn. Det kan være rester af plante eller insektgifte, rester af benzin og olie eller rester af kemikalier fra industrien. Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling holder øje med, at kvaliteten af grundvandet er i orden. Samtidig arbejder Miljøafdelingen til stadighed på at lokalisere forureningskilder, og få dem fjernet.

Pesticider
Pesticider er en samlet betegnelse for en række forskellige gifte, der bruges mod planter, insekter eller svampe. Nogle af de stoffer, der er i disse gifte, er sundhedsskadelige for mennesker. Pesticider er de virksomme midler i diverse ukrudtsmidler, bl.a. plænerens, som sælges til private, golfklubber og sportsanlæg.

Chlorid
Forekommer naturligt i grundvandet, men et stort forbrug af vejsalt kan øge indholdet af chlorid i grundvandet, hvilket kan være sundhedsskadeligt.

Chlorerede opløsningsmidler
Er en række stoffer, der blev brugt som affedtningsmiddel i industrien og som rensemiddel hos renserier. De bliver stadig brugt, men ikke i lige så stort omfang. Mange af disse stoffer er kræftfremkaldende.

 

Kampen mod skadedyrene

Biodiversitet – Brug dine allierede i kampen

Hvis du har en have, hvor du kun vil have nogle få bestemte planter, vil du samtidig også begrænse mængden af de insekter, der kan leve i haven. I en meget ensartet have, vil mange skadedyr have gode forhold, da der ikke er steder, hvor nyttige insekter kan gemme sig. Mange har derfor brugt insektgifte som den hurtige og nemme løsning.

Men hvis du først har brugt gift mod insekterne, vil de nyttige insekter, der lever i haven, også blive dræbt. Da de nyttige insekter nu er væk betyder det, at næste angreb bliver endnu værre, og så har du skabt dig en ond cirkel.

En mariehøne lever eksempelvis af at spise bladlus, og kan sætte nogle hundrede til livs i løbet af et år. Du skal derfor ikke have særlig mange mariehøns, før de effektivt holder bladlusene nede gennem hele havesæsonen. En mariehøne kræver blot nogle steder, hvor de kan gemme sig, dvs. en bunke grene eller blade.

Andre insekter kommer til, hvis der er blomster, der er særlig rige på nektar eller pollen. Du kan købe blandinger med forskellige blomsterfrø, der tiltrækker insekter og samtidig ser pæne ud.

Du kan også købe mange af de orme og insekter, der kan hjælpe dig i haven, det vil typisk være nematoder (små orme) eller larver, du kan købe på Nettet og få tilsendt.

Fugle i haven er en stor hjælp, og du kan nemt lokke dem til ved at sætte redekasser op. Fuglene æder en imponerende mængde insekter i løbet af foråret og sommeren, hvor de skal opfostre deres unger. Et par musvitter, der opfostrer unger, sætter over 100.000 insektlarver til livs gennem en sæson, mange af disse larver ville ellers gøre skade på havens planter, ved at gnave i rodnettet. Ud over at sætte redekasser op, kan du også plante nogle buske eller træer, som fugle er glade for at bygge reder i, og som giver bær, fuglene kan spise om efteråret og vinteren.

Hvis du har mange dræbersnegle i haven, skal du undlade at bruge gift, da det også går ud over de nyttige snegle. Saml dem sammen om aftenen, og klip dem over.

Læs mere om

Dræbersnegle Grønt Idécenter

Dyr i haven havenyt.dk

Fuglekasser  bolius.dk

Fugle og insekter dengroennekaravane.dk

Insekter i haven www.sommerfuglehaven.dk

Kampen mod Ukrudtet.

Ukrudt er planter, der vokser, hvor vi ikke ønsker, de skal vokse. I haven er mange af disse planter, nogle der kommer fra den vilde natur.

Når du nu har fået selskab af en masse vilde planter, som står på den ”forkerte” side af skellet, er den mest sikre måde at fjerne den uønskede vækst at hive den op med rod. Dette er ofte hårdt og tidskrævende, men i det lange løb, er det arbejdet værd.

Du kan med fordel dele haven op i mindre stykker, som du så tager et af gangen, for ikke at gøre havearbejdet til et stort og uoverskueligt projekt.

Læs mere om:

Mos i græsplænen
Mælkebøtter
Brændenælder
Skvalderkål
Tusindfryd
Padderokker
Ukrudt mellem fliser

 

Mos i græsplænen

Mos i plænen kommer, fordi græsplænen står i skygge og er fugtig, så for at gøre kampen mod mosset lettere, kan du starte med at give græsplænen lys, der så samtidig sørger for, at en del af vandet fordamper. Herefter kan du prøve at fjerne mosset, enten ved hjælp af en almindelig rive og en god portion hårdt arbejde - det er lettest på en tør dag i marts-april måned. Du kan også anskaffe dig en mosfjerner eller en vertikalskærer, begge maskiner river mosset op, vertikalskæreren giver samtidig luft til græsrødderne.

Du kan også styrke græsset i dets vækst, så det over tid vil kunne udkonkurrere mosset. Dette kan gøres ved at gøde plænen i vækstsæsonen (se under brændenælder for at lave din egen gødning), kalke plænen i vintermånederne, samt at vente med at klippe græsset første gang efter vinteren, til plænen er blevet langhåret, og så aldrig klippe det kortere end 4 cm. Græsset har nemmere ved at kæmpe mod mosset, hvis det er langt. Klip det ca. hver 14. dag de første måneder, og så ca. 1 gang om ugen hen over sommeren, og lad det være langt sidst på efteråret og hen over vinteren.

Læs mere:
hóbbydrivhuset.dk
havenyt.dk

 

Mælkebøtter

Den mest effektive måde at fjerne mælkebøtter, er ved at trække dem op med rode, dette gøres nemmest med et mælkebøttejern, men en lille kniv kan dog også bruges. En anden mulighed er en mælkebøttefjerner, som er lidt dyrere.

Tricket er, at du skal have mindst 1/3 af roden med op, dette gøres ved at stikke redskabet ned ved siden af roden, og så vippe det, så du skærer roden over så langt nede som muligt. Du kan også prøve at grave så meget af roden fri, så du kan få godt fat i den, så kan du forsigtigt hive den op med et vedholdende sejt træk.

Hvis du vil undgå, at de spreder sig, kan du plukke de gule blomster, inden de begynder at sætte frø, og smide dem i skraldespanden.

Sidst men ikke mindst, kan du plukke de friske blade og bruge som salat, de har en smag á la ruccula.

Læse mere:
havenyt.dk

 

Brændenælder

Brændenælder fjernes lettest tidligt på året, inden de når at vokse sig store. Grav planten op, og sørg for at få så meget rod med som muligt. Rødderne er nemme at fjerne, da de kun ligger 5-10 cm under jordoverfladen. Da deres nældeceller primært sidder på blade og stængel, kan du undgå at brænde dig ved at holde på rødderne, men et par handsker er altid en god idé.

Hvis du har et stort område med brændenælder, kan du klippe det ned med en buskrydder eller plæneklipper. Hvis du dernæst dækker det over med sort plastik hele sommeren, så kan du til efteråret fræse jorden, og så har du et nyt bed, du kan starte forfra i.

Hvis du plukker bladene i det tidlige forår, findes der utallige opskrifter med brændenælder, og da brændenælder er en rigtig god kilde til vitaminer og mineraler, især jern, vil det være nærliggende at putte dem i maven i stedet for på komposten.

Hvis du står og skal bruge en masse gødning, kan brændenælderne også hjælpe med det. Du skal klippe planterne i mindre stykker og lægge dem i vand - brug ca. 1 kg planter til 10 L vand. Lad det stå og gære i 10-12 dage et sted, hvor lugten ikke vil genere, og sørg for at dyr ikke kan falde ned i blandingen. Når gæringen er slut, skal resterne af planterne sies fra den koncentrede gødning. Gødningen skal fortyndes 1:10, før den bruges, 1:20 hvis det skal bruges på spæde planter.

 

Skvalderkål

Skvalderkål er en af de mest vedholdende planter, du kan få i haven, og den er ret besværlig at komme af med.

Men hvis du føler sig klar til at tage kampen op, kan du starte med at klippe blomsterne af, når disse begynder at komme frem, på den måde mindsker du spredningen.

Hvis den står i bede uden store træer og buske, er det nemmest at fjerne de planter du gerne vil beholde, rense deres rødder, så du ikke får rødder fra skvalderkålen med, og så plante dem midlertidigt et andet sted.

Herefter kan du grave skvalderkålen op, sørg for at få alle rødder fra skvalderkålen med. Hvis du vil være helt sikker på, at den er væk, skal bedet stå mindst 1 år, før du planter det til igen. De rødder, du fjerner, skal ikke lægges på komposten, da de så vil spire videre der.

Hvis den står under buske eller omkring træer, så du ikke kan komme til at grave den op, kan du sulte planten ihjel, ved at fjerne den, når den kommer op. Det skal gøres hver gang, der kommer nye skud op, og du skal gøre det, indtil planten har givet op, og gerne et par gange om ugen som minimum. Det letteste er at køre den over med en plæneklipper, hvor det kan lade sig gøre.

Du kan også plante nogle bunddækkeplanter, der vil skygge planten ud, eller dække arealet af med sort plastik i mindst to vækstsæsoner.

Hvis du er ude i foråret, når planten lige er kommet frem, kan du tage de friske blade og bruge i madlavningen, der er ikke nogen særlig kraftig smag, men de er et godt supplement i mange retter.

Læs mere:
havenyt.dk

 

Tusindfryd

Tusindfryd eller bellis bliver af nogle betragtet som ukrudt. Den lille plante kommer, hvis græsplænen har det dårligt. Klip græsset ofte, men ikke under 4 cm, lad afklippet græs ligge som en naturlig gødning, det sørger også for mad til regnormene, som så til gengæld løsner jorden og giver luft til græssets rødder. Hvis du har store plamager af tusindfryd, kan det være nødvendigt at give græsset noget ekstra gødning, som du eventuelt selv kan lave af brændenælder. Du kan bruge de hvide blomster som pynt i salater, de har en frisk let syrlig smag.

Læse mere:
havenyt.dk
 

Padderokker

Rødderne hos padderokke kan være særdeles omfangsrige, og op til en meter dybe. Samtidig er planten umådelig svær at trække op, da den består af en masse små led som let knækker af. Derfor er det eneste, du kan gøre mod padderokker at udsulte rødderne. Det gøres ved at fjerne al overjordisk vækst, samt at fjerne så meget rod du kan, herefter skal du ud og luge ofte, så du holder plantevæksten nede under jorden. Hvis planten bliver over 5-6 cm, begynder den at oplagre næring igen. Selvom du er meget efter den, vil det tage op til 3-4 år, før den er helt væk.

En anden mulighed er at ændre på de forhold, der gør at den vokser godt. Den elsker at stå i fugtig, sur og næringsfattig jord, så du kan dræne jorden, gøde jorden og sprede kalk ud på jorden. Disse tre tiltag vil gøre livet surt for padderokken og give mulighed for at andre planter kan komme og udkonkurrere den.

En sidste mulighed er at dække arealet med kraftig fiberdug eller ukrudtsdug. Du er dog nødt til at lade den ligge i 3-4 år for at være sikker på, at rødderne er helt udsultede.

Lad være med at lægge plantedele på komposten, da den så vil skyde igen der.

Læs mere:
havenyt.dk

 

Ukrudt mellem fliser

Fugerne mellem fliserne kan nemt renses med et søm og et kosteskaft. Bank sømmet ind i enden af kosteskaftet og buk det i en vinkel på 45-90 grader, nu har du en rive med 1 tand som nemt kan komme ned mellem fliserne.

Hvis du har problemer med algevækst på fliserne kan en højtryksspuler bruges, men husk da, at strålen maks. må have en vinkel på 30 grader i forhold til underlaget, og en afstand af min. 45 cm, da den ellers vil skylle fugesandet væk, sæt trykket så lavt som muligt, da du ellers kan ødelægge flisernes overflade.

Hvis du ikke har en højtryksspuler, kan du ved hjælp af lidt knofedt komme ret langt. Du tager noget vand og en stiv kost, og børster fliserne de fleste alger vil så blive skrubbet af. Du vil samtidig stresse det ukrudt der måtte være mellem fliserne og hindre deres vækst, hvis du gør dette jævnligt, vil du kunne holde fliserne pæne og rene, uden nogen skrappe midler. Hvis algerne ikke forsvinder af dette, kan du sprede noget fugesand ud på fliserne og børste med en stiv kost, dette vil virke som sandpapir og slibe algerne af samtidig med, at du kan få fyldt fugerne op med nyt sand.

Læs mere:
havenyt.dk
idenyt.dk
bolius.dk

Miljø og klima