Anlæg af skolecykelstier på Aldershvilevej, Triumfvej og Hagavej

Arbejdet med etablering af skolecykelstier udvides nu til også at omfatte Aldershvilevej.

På Triumfvej og Hagavej er cykelsti og fortov etableret i den ene vejside. Arbejdet fortsætter på disse to veje men udvides til også at omfatte Aldershvilevej. På Aldershvilevej starter arbejdet på nordsiden mellem Bindeledet og Søhuse. Aldershvilevej er derfor ensrettet i retning fra Bindeledet mod Bagsværdvej. Cyklister og fodgængere kan fortsat færdes i begge retning på fortovet, hvor der ikke bliver arbejdet. Arbejdet på Aldershvilevej udvides gradvist i takt med at Nordvand færdiggør deres arbejde med at udskifte en vandledning på Aldershvilevej.

Arbejdet med etablering af cykelstier på Aldershvilevej mellem Bindeledet og Bagsværdvej forventes at være afsluttet i starten af august 2017 inden skolestart. Under hele perioden vil der være sikret vejadgang for alle berørte matrikler ved udlægning af jernplader.

Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte By- og Miljøforvaltningen på veje@gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 58 73. 

Borger