Budgetavisen 2018 er ude

Et bredt flertal i Byrådet er enige om et grønt budget i social balance. Læs om Gladsaxes prioriteringer i 2018 i Budgetavisen.

I Gladsaxe står et bredt flertal på 23 ud af det nye byråds 25 medlemmer bag et grønt budget i social balance for 2018. Gladsaxe bruger alle de tilladte penge på velfærd. Samtidig er der plads til investeringer i dagtilbud, skoler, nye boliger til vores borgere med handicap, letbane langs Ring 3 samt til at sænke skatten og dækningsafgiften, så Gladsaxe nu er landets 8. billigste skattekommune. 

Lokale tiltag og globalt udsyn
Gladsaxe har desuden som den første kommune i Danmark taget hul på at indarbejde FN's verdensmål for bæredygtighed i vores måde at arbejde på. Gladsaxe ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Det gælder områder som fx klima, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse og samskabelse.

Læs om initiativer i 2018
I Budgetavisen kan du læse om nogle af de mange initiativer, Byrådet har sat penge af til i Budget 2018 med fokus på bæredygtig vækst og velfærd for både borgere og virksomheder.

Se Budgetavisen 2018 online her.

Borger