Gladsaxe Kommune holder 175 års fødselsdag

Rådhushallen var tætpakket, da Gladsaxe Kommune torsdag fejrede sin 175 års fødselsdag med borgmestertale og en plancheudstilling, der i tekst og billeder beskriver hvordan Gladsaxe har udviklet sig fra en lille landkommune til i dag at være en af Danmarks mest veldrevne vækstkommuner. Kom ned og se udstillingen.

Fokus på vækst og udvikling i 175 år.

Torsdag 17. november blev Gladsaxe Kommune’s 175 års fødselsdag fejret. Rådhushallen var fuld af borgere, som var kommet for at se den flotte plancheudstilling, som i billeder og tekst viser hvordan Gladsaxe Kommune har udviklet sig fra at være en lille landkommune med 4 landsbyer til en af Danmarks mest veldrevne velfærdskommuner.

Gladsaxe og Herlev var 1 kommune

I 1841 var Gladsaxe og Herlev ét sogneforstanderskab, altså 1 kommune. Men i 1909 meldte Herlev sig ud af sognefællesskabet.

Skilsmisse 

Årsagen til skilsmissen var at Gladsaxe også dengang ønskede vækst og udvikling.Indbyggertallet fordobledes på få år i begyndelsen af forrige århundrede. Og de mange nye borgere krævede både veje, skoler, elektricitet, gas og vand.

Herlevs bønder havde ingen planer om at følge i Gladsaxes fodspor.  Så de valgte at skille sig ud, - for de ville ikke være med til at finansiere Gladsaxes dyre udviklingsideer.

Fra sporvogne til letbane 

De mange nye borgere i Gladsaxe betød, at der blev kunder nok til at forlænge sporvognslinje 16 fra Emdrup Torv til Søborg Torv. For ligesom letbanen er det i dag, så var god offentlig transport også dengang rygraden i al byudvikling og vækst.

Skoler og gode forhold for ældre

De mange nye borgere havde brug for pasning af deres små børn, skoler til de større børn og at de ældre fik gode ordentlige forhold.Så Gladsaxe byggede skoler, de gamles hjem, - og senere gymnasier og institutioner.De mange nye borgere krævede også et udbygget forsyningsnet af gas, vand og el. Og ikke mindst et blomstrende kultur- og foreningsliv.

Grundstenen til en stærk velfærdskommune

- Jeg har altid haft store ambitioner på Gladsaxes vegne.Vi har som kommune et ansvar for at gå forrest i jagten på de bedste løsninger.I byrådet har vi et mål om at gøre Gladsaxe til en af Danmarks bedste kommuner.I Gladsaxe har vi ikke bare gået i de andres fodspor…Vi har haft modet til at gå foran.Det viser udstillingen, -  og det viser historien.Vi har fået skabt en stærk velfærdskommune, - sagde borgmester Karin Søjberg Holst (A) i sin tale ved fødselsdagsreceptionen.

Kom ned og se den flotte udstilling i Rådhushallen, som lokalarkivar Eva Molin har skabt.

Borger