Ny dynamisk tunnelbelysning på Farumruten

Gladsaxe Kommune indviede den 28. november 2016 en ny intelligent belysning i en af tunnellerne på Farumruten. Installationen er den første i en række tunneller, der nu får bedre belysning.

Bedre belysning på Farumruten har længe været efterspurgt af Supercykelstiens daglige pendlere. Flere har givet udtryk for, at den manglende belysning skaber utryghed, og det afholder flere fra at cykle i de mørke timer. Gladsaxe Kommune derfor nu installeret en ny intelligent tunnelbelysning i tunnelen under Motorring 3. Den nye belysning er både et funktionelt og scenografisk lys, der skal give en bedre og mere tryg oplevelse, når man cykler i gennem tunnelerne på Farumruten.

Intelligent belysning for øget tryghed

Den nye belysning er intelligent og tilpasser sig tidspunktet på dagen og året og sørger for, at der altid er optimal belysning i tunnellen. Belysningen tilpasser sig lyset udenfor og skal på den måde være med til at mindske følelsen af at være blændet, når man kommer ind i tunnellen fra skarpt dagslys og omvendt sikre optimal belysning, når det er mørkt.

Den nye tunnelbelysning er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Gladsaxe, Furesø og Københavns Kommune samt Aalborg Universitet og  ÅF Lighting og er blevet til på baggrund af finansiering fra Farumrutens kommuner, Vejdirektoratet og Region Hovedstaden.

Tunnellen er den første i en række tunneller, der nu får bedre belysning.

Borger