Pernille Blume hædret af Gladsaxe Byråd

Pernille Blume fik Gladsaxe Kommunes Idrætspris


Borgmester karin Søjberg Holst overrakte Idrætsprisen til Pernille Blume.

Gladsaxe Byråd hædrer Pernille Blume og 245 Idrætsudøvere.                                                                                                                                     Tirsdag aften blev Pernille Blume hyldet. Ved Gladsaxe Byråds traditionsrige Idrætsmodtagelse på Gladsaxe Rådhus overrakte Borgmester Karin Søjberg Holst (A) årets Idrætspris til Pernille Blume for hendes fantastiske præstationer og OL- medaljer. Udover at hylde Pernille Blume hædrede Gladsaxe Byråd også 245 idrætsudøvere fra Gladsaxe Kommune, som havde præsteret på den nationale og internationale idrætsscene i 2016. 

Svømmede sig ind i rampelyset
Det har været et meget succesrigt år for Pernille Blume. Først gik Gladsaxe-svømmeren på frivillig svømmepension efter at have mistet lysten og motivationen til at svømme. Få måneder senere genoptog Pernille Blume karrieren, og den 14. august kunne hun to gange samme aften træde op på OL-medaljeskamlen på Olympic Aquatics Stadium for først at modtage en guldmedalje for sejren i 50 meter fri og sidenhen en bronzemedalje for indsatsen i 4x100 meter medley.
Med sine fantastiske præstationer svømmede den dengang relativt ukendte Gladsaxe-pige sig ind i rampelyset, og er nu blevet kåret til Årets Sportsnavn 2016, og har nu også fået årets Idrætspris i Gladsaxe af Gladsaxe Byråd. Med årets Idrætspris fulgte en bronzestatuette, 10.000 kr. samt blomster, som blev overrakt af borgmester Karin Søjberg Holst (A).

245 idrætsudøvere deltog i Byrådets Idrætsmodtagelse

 

Borger