Vind konkurrencen om internationale talenter

NNC i Gladsaxe er vært ved Greater Copenhagen-seminaret, Go for Greater Talent, onsdag den 1. februar 2017. Virksomheder klædes på til at vinde den internationale kamp om talent og kan møde unge, ledige talenter.

Mens økonomien er ved at finde vej tilbage til tilstanden før den økonomiske krise i 2008, intensiveres den globale konkurrence for talent.  

Det mærker vi også i Gladsaxe, hvor mange virksomheder er afhængige af, at talenter fra hele verden vælger et job i deres virksomhed frem for en virksomhed et andet sted i verden.

Derfor er vi stolte over at være med til at arrangere Greater Copenhagen-seminaret, Go for Greater Talent, onsdag den 1. februar 2017.

Mød de unge talenter
Som vært for seminaret vil Martin Manthorpe, direktør for strategi, salg og forretningsudvikling, dele NCC’s erfaringer med at tiltrække internationale talenter. Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe Kommune, vil fortælle, hvorfor talenttiltrækning rækker ud over kommunegrænser, og hvorfor Greater Copenhagen er vigtig for virksomhederne.

Professor ved INSEAD, Paul Evans, vil dele ny viden om Danmarks stilling i konkurrencen om talent. Copenhagen Capacity’s talentdirektør, Nikolaj Lubanski, vil præsentere en praksisnær vejledning til, hvordan hver enkelt virksomhed kan forbedre sin tiltrækningskraft i forhold til internationale talenter.

Står din virksomhed akut og mangler et internationalt talent? Copenhagen Capacity arrangerer en pre-event på dagen, hvor virksomheder kan mødes med inviterede internationale kandidater fra Copenhagen Capacity’s talentkartotek.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig her.

Borger