Kørekort - de forskellige kategorier

Der er tidsbestilling i Borgerservice. Husk derfor at bestille tid, inden du møder op.

Kategorier

Du kan få kørekort til forskellige kategorier, derudover kan du få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til B, D1 og D og kørekort til traktor/motorredskab.​

Kørekort til personbil

For at få kørekort til personbil skal du:

  • være fyldt 18 år
  • have en lægeattest, som dokumenterer syn, hørelse m.m. Et handicap behøver ikke at forhindre dig i at køre bil, men det skal dokumenteres af lægen, der udsteder en lægeattest i forbindelse med dit kørekort.
  • have sædvanlig bopæl i Danmark
  • have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp.

Kravet om førstehjælpskursus gælder kun, hvis du skal have kørekort for første gang. Kurset må højest være ét år gammelt, når du ansøger om at få et kørekort.

Kørekort til lastbil og bus

Der findes fire forskellige kørekort-kategorier til lastbiler og busser, og du skal først have erhvervet dig et kørekort til personbil for også at kunne tage et stort kørekort.

Kategorierne og alderskravene ser ud som følger:

  • Kategori C1 (lille lastbil): 18 år
  • Kategori C (stor lastbil): 21 år
  • Kategori D1 (lille bus): 21 år
  • Kategori D (stor bus): 24 år.

Der findes visse undtagelser fra alderskravene, som du kan læse om i Kørekortbekendtgørelsen nederst på siden.

Kørekort til motorcykel

Der findes tre forskellige kørekort-kategorier til motorcykler, og du skal i lighed med kørekørt til personbil opfylde følgende krav uanset kategori:

  • have en lægeattest, som dokumenterer syn, hørelse m.m.
  • have sædvanlig bopæl i Danmark
  • have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp.

Alderskravene og kategorierne ser ud som følger:

  • Kategori A1 (lille motorcykel): 18 år
  • Kategori A2: (mellem motorcykel): 20 år
  • Kategori A: (stor motorcykel): 24 år.

Der findes visse undtagelser fra alderskravene, som du kan læse om i Kørekortbekendtgørelsen nederst på siden.

Kørekort til erhvervskørsel

Du skal have kørekort til en erhvervsmæssig personbil, hvis du vil køre hyrevogn, bus el. lign. i forbindelse med dit erhverv.

For at få erhvervskørekortet skal du:

  • være fyldt 21 år
  • have kørekort til kategori B-køretøjer, hvilket står for personbiler og varebiler, der har en totalvægt på højst 3.500 kg, og som højst har plads til ni personer
  • ikke være dømt for et strafbart forhold, der kan skabe tvivl om, hvorvidt du vil misbruge retten til erhvervsmæssig befordring
  • have bestået køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring.

Ved kørsel i udlandet skal du være fyldt 23 år og have to års erfaring med at køre med lastvogne eller personer inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted.

Indstilling til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring sker ved henvendelse til Borgerservice.

Kørekort til motoriserede arbejdsredskaber

Når du fylder 16 år, kan du få kørekort til knallert og motoriserede arbejdsredskaber. Køreundervisningen foregår normalt på ungdomsskoler eller AMU-centre.

Traktor og gaffeltruck

Hvis du har et almindeligt kørekort, er det ikke nødvendigt med et traktorkørekort. For kørsel med gaffeltruck skal du have et certifikat, som du også kan få hos landets AMU-centre eller transportskoler.

I tvivlstilfælde kan kommunen overdrage afgørelsen til politiet, som kan nægte at udstede kørekortet til dig, hvis du ikke lever op til kravene. Du kan klage over afgørelsen til Færdselsstyrelsen eller prøve den ved domstolene.

Kvalifikationsuddannelser til bus- og godschauffører

Trafik-og Byggestyrelsen administrerer reglerne for kvalifikationsuddannelserne til bus- og godschauffører, og udsteder chaufføruddannelsesbeviser.

Du skal ansøge digitalt

Fra 1. december 2015 skal du ansøge digitalt om chaufføruddannelsesbeviser og legitimationskort til specialtransport assistance. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens Borgerservice eller på biblioteket. Husk at bestille tid hos Borgerservice.

Ansøg digitalt om chaufføruddannelsesbeviser og legitimationskort til specialtransport assistance nederst på siden.

Læs mere om kvalifikationsuddannelserne på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside

Kørekort til lille knallert

Du kan få kørekort til lille knallert, når du er 16 år. Køreundervisningen foregår normalt på ungdomsskoler eller AMU-centre, og du kan begynde til undervisningen, når du er fyldt 15 år og seks måneder. Du skal dog være fyldt 16 år for at få udstedt knallertbeviset.

Fra den 19. januar 2013 gælder der nye regler for knallertkørekortet. Hvis du er under 18 år, skal du klare følgende for at få beviset:

  • følge ungdomsskolens undervisning og bestå både en teoriprøve og en praktisk køreprøve
  • bestå 30 undervisningstimer - inklusiv den teoretiske og den praktiske prøve.

Før du kan gå op til den praktiske prøve, skal du desuden have gennemført et førstehjælpskursus, som er et særskilt kursus og ikke en del af knallertundervisningen.

Er du 18 år eller derover, er det lovligt at køre på knallert uden knallertførerbevis. Reglen gælder dog ikke for unge, som fylder 18 år efter den 19. januar 2013. Fra den dato træder der nye regler i kraft, som betyder, at du skal have kørekort i kategorien AM (lille knallert), for at du må køre på knallert.

De nye regler gælder, hvis du er over 18 år, ikke har kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert og ikke tidligere har taget knallertbevis i Ungdomsskolen. I så fald skal du til en teoriprøve hos politiet.

Politiet - om kørekort

På Politiets hjemmeside kan du læse alt omf.eks. frakendelse, fornyelse og ændring af kørekort.

Politiet - om kørekort

BAT-systemet...

- administrere chaufføruddannelsesbeviser og legitimationskort til specialtransport assistance.

Trafik og Byggestyrelsen
Kørekort