Kørekort

Der er tidsbestilling i Borgerservice. Brug linket nederst på siden til at bestille tid.

Mit kørekort er beskadiget eller bortkommet

Hvis dit kørekort er beskadiget eller bortkommet, skal du henvende dig til Borgerservice. De kan hjælpe dig med få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort eller et duplikatkørekort, som erstatter dit mistede eller beskadigede kørekort.

Det koster 280 kr hvis du skal have et nyt kørekort.

Klik her og læs mere om erstatningskørekort og duplikatkørekort.

Du kan få udstedt et nyt kørekort hvis du:

  • mister dit kørekort
  • har et meget slidt kørekort
  • skifter navn
  • ønsker et kørekort af kreditkorttypen.

Hvad skal jeg medbringe til mødet i Borgerservice

  • Et foto som opfylder politiets bestemmelser. Hvis du ikke selv har et foto med, kan du få taget et digitalt foto i Borgerservice.
  • Digitalt foto koster 130 kr. (printes ikke)
  • Læs her om de forskellige krav, der er til fotoet på dit kørekort
  • Din opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Identifikation - for eksempel et gyldigt pas

Jeg har ikke noget gyldigt pas

Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation. Du skal samtidig medbringe dokumentation, hvis dit kørekort er udstedt i et EU/EØS land.

Underskriv erklæring under straffeansvar

Når du møder op i Borgerservice til din aftalte tid skal du underskrive en erklæring under strafansvar.

Jeg har fundet mit kørekort igen

Finder du dit kørekort igen efter at have fået et duplikatkørekort, skal det oprindelige kørekort afleveres hos Borgerservice.

Kørekort udstedt efter januar 2013

Du skal være opmærksom på, at alle kørekort, der udstedes efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldige i højest 15 år. Gyldigheden på kørekort kan dog variere alt efter dit kørekorts kategori(er), din alder og dit helbred. Det gælder også dit nye kørekort - kaldet et duplikatkørekort.

Mit kørekort er udstedt i et andet EU eller EØS land

Du skal være opmærksom på at du mister dit kørekort, hvis det er udstedt i et andet EU eller EØS land (Island, Liechtenstein og Norge). Du skal ansøge om et nyt kørekort hos Borgerservice.

Kan jeg få et midlertidigt erstatningskørekort

Et midlertidigt erstatningskørekort koster 170 kr. Du kan få udstedt det midlertidige erstatningskørekort, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:

  • dit duplikatkørekort ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det
  • du skal køre bil i udlandet - bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige, hvor det almindelige midlertidige kørekort også gælder.

Vær opmærksom på, at der kan være en ekspeditionstid på ca. en uge.

 

Bestil tid hos Borgerservice

Hvis du skal have nyt, ændret eller et udenlandsk kørekort kan du bestille tid hos Borgerservice til kørekort.

Bestil tid
Kørekort