Akuttilbuddet

Få hjælp ved akut psykisk krise - Ring eller sms til 20 35 38 31.

Føler du dig magtesløs, oplever du dit liv som kaotisk, eller er du overvældet af fx skilsmisse og dødsfald, eller oplever du alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, kan du få akut hjælp til at håndtere krisen.

Akuttilbuddet har åbent døgnet rundt - alle ugens dage.

Akuttilbuddet er for alle borgere i Gladsaxe Kommune. Pårørende kan også hente støtte og vejledning. Du kan kontakte os ved at ringe eller møde op på adressen. Du kan også sende en sms, og du vil blive kontaktet så hurtigt som muligt.

Akuttilbuddet tilbyder

  • Samtaler med erfarent personale, der kan hjælpe dig med at håndtere krisen.
  • Et trygt og rart sted at være i situationer præget af voldsomt angst og uro.
  • Kontakt og støtte ved personlig fremmøde, telefon, sms eller mail.
  • Overnatning en enkelt nat ved behov.

Akuttilbuddet kan hjælpe dig med at udarbejde en personlig handlingsplan for løsning af fremtidige kriser og vejlede dig om, hvor du kan modtage yderligere støtte.

Akuttilbuddet ligger naturskønt ved Bagsværd Sø i forbindelse med bostedet Nybrogård.

I akuttilbuddet møder du kompetent personale, der er uddannet i at arbejde med mennesker i krise.

Akuttilbuddet er et treårigt projekt med opstart i februar 2015 støttet af Socialstyrelsen og Gladsaxe Kommune.

Akuttilbuddet

Psykiatri og handicap