Socialpædagogisk støtte og træning

Kommunen yder hjælp til udvikling af færdigheder til borgere med sindslidelse eller handicap, der har brug for støtte for at få hverdagen til at fungere.

Formålet er, at disse borgere bliver mere selvstændige og udvikler personlige færdigheder. Herunder, at de opnår større livsglæde og mere aktiv livsudfoldelse.

Nogle af de typiske områder, hvor vores vejledere er til rådighed er:

  • at udnytte dine evner bedst muligt
  • læsning af post
  • lægebesøg

Og vejledning i at:

  • være sammen med andre og snakke med andre
  • styre din økonomi
  • løse eventuelle konflikter
  • kunne sørge for personlig pleje og omsorg
  • rydde op, gøre rent, vaske tøj og planlægge indkøb

Socialpædagogisk støtte og træning er gratis

Vejlederen er gratis for dig og bliver givet uanset boform. Du kan bevilges støtte og træning, hvis du bor i botilbud eller i selvstændig bolig.Støtten gives som hjælp til selvhjælp, både på det praktiske og personlige plan. Bevilling af støtten gives desuden til et bestemt praktisk formål og i en fastlagt tidsperiode.

Sådan søger du

Mener du, at du opfylder kravene til at få en vejleder, skal du kontakte din sagsbehandler i Kommunen. Vi vurderer dit behov og beslutter om du er berettiget til at få hjælp til at udvikle dine færdigheder.

Støttens omfang

Ordningen er forebyggende og frivillig. Principielt kan du få støtte og træning i dag- og aftentimer alle dage hele året. Din sagsbehandler vurderer i hvilket omfang, din støtte og træning skal gives, hvis du er berettiget til en vejleder.

Særlige sager

Hvis afgørelsen skal koordineres med andre afdelinger kan sagsbehandlingstiden i nogle situationer tage længere tid. Det kan fx være sager om Borgerstyret Personlig Assistance der skal koordineres med Trænings- og Plejeafdelingen samt Jobcenteret eller sager om socialpædagogisk støtte der skal koordineres med Jobcentret samt Rusmiddelcentret.

Det Psykosociale Område