Christianehøj

Her kan du læse om de mange forskellige aktiviteter, du kan være med til på dagcenteret Christianehøj. Du kan også læse om, hvem der allerede bruger Christianehøj, og om hvornår du kan komme hos os.

Du kan også læse mere på Christianehøjs egen hjemmeside  

Hvem kan blive medlem?

Christianehøj er et dagcenter for førtidspensionister mellem 18 og 65. Primært fysisk handicappede og i et vist omfang også andre pensionister.

Muligheder på Christianehøj

Du kan deltage i en række spændende og afvekslende aktiviteter på Christianehøj.

Du kan for eksempel:

  • Sy, væve eller binde blomster
  • Lave træ- og metalarbejde
  • Være med til at lave vores blad
  • Gå til gymnastik eller svømme i vores varmtvandbassin
  • Benytte vores EDB-rum
  • Spille billard
  • Købe kaffe, te og frokost
  • Være aktiv i medlemsrådet og være med til at bestemme, hvad der sker i huset

Herudover tager vi også på udflugter og rejser, og du kan lære andre mennesker at kende og få en masse gode oplevelser sammen med dem.

Undervisning

I vinterhalvåret kan vi tilbyde dig undervisning (mod betaling til aftenskolen) i blandt andet:

  • Gymnastik
  • Varmtvandstræning
  • EDB
  • Malerkunst
  • Blomsterbinding

Hvordan bliver jeg medlem af Christianehøj?

Hvis Christianehøj lyder som noget for dig, kan du kontakte os og aftale et besøg. Under besøget kan du se, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dig. Hvis du efter besøget har lyst til at komme på Christianehøj, aftaler vi, hvilke dage du vil komme, og hvornår du kan starte.

Praktiske oplysninger

Du kan fast komme på Christianehøj enten en eller to gange om ugen, hvis du bliver medlem. Prisen afhænger af, om du kommer en eller to gange om ugen. Vi kan tilmelde dig en kørselsordning, hvis du ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler.

Egenbetaling

Hvis du bliver medlem på Christianehøj og ønsker at komme én gang om ugen, skal du betale et kontingent på 100 kroner per måned og 200 kroner per måned, hvis du ønsker at komme to gange om ugen.

Åbningstider

Mandag til fredag fra klokken 9.30 til 15.00
Desuden er der forskellige aftenarrangementer
Du kan besøge Christianehøj to gange om ugen

Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær