Kurser

Gladsaxe Kommune arrangerer temakurser for kommunens selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Det er tilladt at medbringe egen rollator.

Der er altid motion, udflugt og festmiddag:

Faste indslag i alle kurserne er: Tilbud om morgenmotion, morgensamling med sang og musik, én heldagsudflugt og én festmiddag. Så der er lagt op til fire aktive og særdeles spændende seniorkurser i hyggelige og smukke omgivelser på Sydfalster. 

I 2018 holder vi 4 temakurser på Højskolen Marielyst

  1. Forår i luften
  2. Aktivt forår
  3. Efterårssysler
  4. Op mod jul

Forår i luften

Du kan vælge mellem følgende valgfag, (valgfagene varer kun en mindre del af dagen):

  1. Seniorliv: Nu er du blevet senior – og hva’ så?
    Mange nye veje åbner sig, når man ankommer til den nye fase i livet, som det er at sige farvel til arbejdslivet og blive fuldvoksen senior. Hvordan kan man blive ved med at bruge løs af sine talenter og erfaring? Hvor finder man nye venner til det nødvendige daglige samvær uden for hjemmet og familien?
  2. Dans dig glad:
    Vi skal prøve forskellige danse, fra standarddanse til folkedanse til spændende nye danse specielt udviklet til seniordans. Alle kan deltage, eneste forudsætning er glæden ved at røre sig til musik.
  3. Astronomi - Det uendelige univers:
    Med Politikens fhv. videnskabsjournalist Henry Nørgaard som rejsefører kommer du på et strejfttog gennem rummet, hvor vi bliver fortrolige med universets arkitekttur. Vi ser på hvordan stjernene er opbygget og vi følger jagten på liv på andre planeter. Hvis vejret tillader det, kigger vi om aftenen på nattehimlens stjerner.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Online tilmelding

Tilmelding via brev

Du kan finde tilmeldingsskemaet i den boks nederst på siden. Du skal sende tilmeldingsskemaet til:

Gladsaxe Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Att. Annette Borch
Rådhus Alle 7
2860 Søborg

Tilmeldte som får tilbud om at komme med på kurset, eller som er kommet på venteliste modtager brev senest 21. marts 2018. 

Tilmeldingsfrist - 7. marts 2018

Hvornår afholdes kurset?

Søndag 8. april til lørdag 14. april 2018

Aktivt forår

Du kan vælge mellem følgende valgfag, (valgfagene varer kun en mindre del af dagen):

  1. Kor – syng dig glad
    Et 1-uges kor-kursus, hvor sangglæden vægtes højt. Vi synger pop, jazz, swing, viser og gospel i to-, tre- og firestemmige arrangementer med focus på rytme, dynamik og klange. Det er ikke nødvendigt at kunne læse noder. Vi slutter med at give koncert for de øvrige kursister på højskolen.
  2. Farver i vand
    Akvarelkursus. På dette akvarelhold vil du møde de grundlæggende akvarelteknikker. Vådt i tørt, vådt i vådt og så videre. Du vil høre om akvarellens historie og se film om akvarel.
  3. Håndværk og design
    Har du lyst til at bruge dine hænder, men endnu ikke fundet dit ynglingshåndværk? Så er dette kursus skabt til dig. Du vil blive systematisk introduceret til de forskellige håndværksdicipliner, og få mulighed for at udfolde dig i den disciplin du vælger.
  4. Golf (kr. 900 i ekstra betaling )
    Golfkurset bliver afviklet uden om højskoleloven, derfor koster det 900 kr. ekstra.
    Kurset er både for begyndere og for øvede. Er du begynder, får du undervisning i golfens grundteknik og regler. Du spiller på en rigtig golfbane, men i et mindre format, så udfordringerne ikke bliver større end du kan magte. Det er muligt at låne et golfsæt.
    Er du rutineret, handicapregistreret spiller, får du undervisning på netop dit niveau i alle spillets aspekter, og bliver coachet omkring svingteknik, kort spil, køller og puttning. 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Online tilmelding

Tilmelding via brev

Du kan finde tilmeldingsskemaet i den boks nederst på siden. Du skal sende tilmeldingsskemaet til:

Gladsaxe Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Att. Annette Borch
Rådhus Alle 7
​2860 Søborg

Tilmeldte som for tilbud om at komme med på kurset, eller som er optaget på venteliste modtager brev senest 21. marts 2018. 

Tilmeldignsfrist - 7. marts 2018

Hvornår afholdes kurset?

Søndag 29. april til lørdag 5. maj 2018

Efterårssysler

Du kan vælge mellem følgende valgfag, (valgfagene varer kun en mindre del af dagen):

  1. Krimilitteratur
    Vi dykker ned i de forskellige genrer: Fra den klassiske whodunit over nordic noir til samfundskritiske krimier og etniske krimier. Vi vil tale om, hvad der gør en krimi til litteratur og udveksle erfaringer fra egen læsning. Der er ingen litteraturliste til kurset, men vi slutter med at udarbejde en oversigt over gode krimier baseret på deltagernes erfaringer.
  2. Den tredje hjerne
    Forskning i menneskets tarmsystem er eksploderet de sidste 4-5 år og er på vej til at vende op og ned på lægevidenskabens syn på mennesket. Tarmen er vores tredje hjerne efter lille– og storhjernen, siger forskerne. På kurset opdateres du på den nyeste viden om tarmsystemet, om nøglen til vores sundhed og helse.
  3. Klassisk musik
    Hvis du hører til dem, der bare elsker at lytte til klassisk musik, så får du muligheden på dette hold, hvor du vil blive præsenteret for et overflødighedshorn af værker og besætninger inden for klassisk musik af både ældre og nyere dato.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Online tilmelding

Du kan tilmelde dig online via vores tilmeldingssystem Plan2Learn. Tilmelding til Efterårssysler.

Tilmelding via brev

Du kan finde tilmeldingsskemaet i den boks nederst på siden. Det udfyldte skema kan sendes via mail til Annette Borch anbrbo@gladsaxe.dk, afleveres I postkassen I Rådhushallen eller

Gladsaxe Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Att. Annette Borch
Rådhus Alle 7
​2860 Søborg

Tilmeldte som for tilbud om at komme med på kurset, eller som er optaget på venteliste modtager brev senest 7. september 2018.

Tilmeldingsfrist: 20. august 2018

Hvornår afholdes kurset?

Søndag 30. september til lørdag 6. oktober 2018

Op mod jul

Du kan vælge mellem følgende valgfag, (valgfagene varer kun en mindre del af dagen):

a. Julegaver
Vil du glæde familien med hjemmelavede julegaver. Og måske endda hjemmelavede julegaver på et lidt højere niveau end ellers? Så er dette kursus noget for dig. Værkstedet er åbent hele dagen, og værkstedslærene står til rådighed med inspiration og instruktion i alle de dicipliner, som værkstedet behersker.
b. Klassisk musik
Hvis du hører til dem, der bare elsker at lytte til klassisk musik, så får du muligheden på dette hold, hvor du vil blive præsenteret for et overflødighedshorn af værker og besætninger inden for klassisk musik af både ældre og nyere dato.
c. Dans dig glad
Vi skal prøve forskellige danse, fra standarddanse til folkedanse til spændende nye danse specielt udviklet til seniordans. Alle kan deltage, eneste forudsætning er glæden ved at røre sig til musik.
d. Myldrebilleder
På dette kursus vil vi lave personlige opstillinger, som vi vil male. Vi vil male med collage og forskellige kunstneriske teknikker blandet sammen. Vi vil lave drømmebilleder og sammensatte billeder, samt små skulpturer af genbrugsmaterialer.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Online tilmelding

Du kan tilmelde dig online via vores tilmeldingssystem Plan2Learn. Tilmelding til Opmod jul.

Tilmelding via brev

Du kan finde tilmeldingsskemaet i den boks nederst på siden. Det udfyldte skema kan sendes via mail til Annette Borch anbrbo@gladsaxe.dk, afleveres I postkassen I Rådhushallen eller

Gladsaxe Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Att. Annette Borch
Rådhus Alle 7
​2860 Søborg

Tilmeldte som for tilbud om at komme med på kurset, eller som er optaget på venteliste modtager brev senest 7. september 2018.

Tilmeldingsfrist: 20. august 2018

Hvornår afholdes kurset?

Søndag 25. november til lørdag 1. december 2018

Hvad koster det at deltage?

Pris:
Prisen er 1757 kr. for et delt dobbeltværelse, og 2132 kr. for et enkeltværelse.
For ægtefæller, der ikke modtager pension, efterløn eller selvpensionering, er prisen 3731 kr.

Prisen inkluderer:
Bus fra Rådhuspassagen ved Gladsaxe Rådhus til Marielyst og tilbage. Indkvartering med eget bad og toilet. Der er håndklæde og linned på værelset. Alle måltider, al undervisning, foredrag, vandreture, en heldagsudflugt og undervisning på værkstederne. Drikkevarer og materialeforbrug på kreative værksteder er ikke inkluderet.

Hvordan får jeg regningen?

Får du plads på et af kurserne, sender vil en regning via PBS eller Digital Post.

Tilmelding kan ske enten digitalt eller på tilmeldingsskema:

Digital tilmelding kan ske via hjemmesiden www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/seniorer/aktivitet_og_samvaer_for_seniorer/kurser.

Tilmelding på tilmeldingsskema. Tilmeldingsskemaerne forefindes i Rådhushallen eller kan printes fra hjemmesiden.

Hvordan får jeg programmet?

Hvis du får plads, får du tilsendt en faktura via brev, PBS eller Digital Post. Har du ikke fået plads, vil du modtage brev herom, og du kommer automatisk på venteliste. Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt Annette Borch på telefon 39 57 55 41 eller anbrbo@gladsaxe.dk

Forår i luften og Aktivt forår 

Tilmeldingsfrist for temakurserne 1 og 2: Senest mandag 7. marts 2018.

Du får besked, om du har fået plads eller ej senest 21. marts 2018. Hvis du får tilbudt plads på kurserne Forår i luften eller Aktivt forår, får du til-sendt brev med program senest 21. marts 2018.

Efterårssysler og Opmod jul

Tilmeldingsfrist for temakurserne 3 og 4: Senest mandag 20. august 2018.

Du får besked, om du har fået plads eller ej senest 7. september 2018. Hvis du får tilbudt plads på kurserne Efterårssysler eller Op mod jul, får du tilsendt brev med program senest 7. september 2018.

Hvis du ikke får et plads

Bliver du ikke optaget på et kursus, modtager du brev herom og du vil automatisk blive skrevet på ventelisten.

Afbestillingsgebyr

Der opkræves et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. Person, hvis man melder fra og ikke kan fremvise gyldig sygeerklæring fra sin praktiserende læge eller hospitalsindkaldelse.

Vi forbeholder os ret til ændringer af programmet.

Rejseforsikring: Som ved en hver anden rejse er du dækket af din egen forsikring, herunder hjemtransportforsikring.

Aktivitet og samvær for seniorer